FødevareWatch

Minister vil rydde op i kaos med havbrug

Jakob Ellemann-Jensen (V) vil sætte gang i en grundig gennemgang af havbrug efter store problemer på området.

Foto: Joachim Adrian

Manglende miljøgodkendelser, gamle havbrugstilladelser og kritik fra tilsynet.

Der har været store problemer på havbrugsområdet, men nu skal det være slut, mener miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Han vil sætte gang i en grundig gennemgang af hele området, hvor "alt om havbrug skal på bordet". Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse. 

"Der er for mange ubesvarede spørgsmål på havbrugsområdet. Det bekymrer mig, og jeg kan ikke leve med, at der er så meget usikkerhed omkring hele dette område. Vi er nødt til at have alt frem. Hverken miljøet eller erhvervet kan være tjent med denne tvivl," siger Jakob Ellemann-Jensen.

En kulegravning af havbrugenes placeringstilladelser blev offentliggjort i oktober, og den viste, at flere havbrug ikke har den nødvendige tilladelse. 

Miljø- og fødevareministeren bad i den forbindelse Kammeradvokaten om at gennemgå hvert enkelt havbrugs placeringstilladelse for at få et komplet overblik.

"Situationen er uholdbar, og vi er nødt til at få ryddet op og skabt os et overblik, så vi kan vurdere, hvordan vi kan styrke administrationen af området," siger Jakob Ellemann-Jensen i pressemeddelelsen.

Ministeren forventer at kunne præsentere en status på område midt i 2019. Derefter vil han indkalde til drøftelser om resultaterne.

Norge overvejer skattesystem til havbrug

Slagteskib i pendulfart fra Norge til Hirtshals erstatter 7000 lastvogne med laks

Flere havbrug i Kattegat: 37 ansøgninger ligger klar

Østjysk havbrug centrum i sag om fusk

Stort havbrug beskyldes for ulovlig produktion

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier