FødevareWatch

Minister lander kompromis for næste års sildekvoter

Det lykkedes for fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) at lande et kompromis om fiskekvoterne i EU-landene, som blandt andet betyder en mindre reduktion sildekvoten end frygtet. Danmarks Fiskeriforening er tilfreds.

Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Lekfeldt

Silden er ikke, hvad den engang var i Østersøen, men også næste år vil den blanke og slanke fisk lyse op fra fiskenet i danske havne - uden lukkeperioder.

Det er resultatet af et kompromis, som EU-landene mandag har indgået efter usædvanligt korte forhandlinger.

Minister for fiskeri Eva Kjer Hansen (V), som forhandlede for Danmark, er tilfreds med kompromisset.

"Det er meget positivt. Og det er endt med, at det blev enstemmigt vedtaget. For vores vedkommende er der rigtigt mange gode elementer i det," siger Eva Kjer Hansen.

Hun hæfter sig især ved, at aftalen endte med en reduktion på 48 procent på silden i den vestlige del af Østersøen.

EU-Kommissionen havde lagt op til 63 procents reduktion, mens den rådgivning, som kommissionen lægger sig op ad, havde foreslået en lukning for fiskeriet næste år.

Danmarks Fiskeriforening har ikke set et bedre resultat af disse årlige forhandlinger i årevis.

"Vi ser det som et positivt udfald til gavn for fiskerne i Østersøen på stort set alle punkter. Vores overordnede mål var at få fjernet lukkeperioden, og den er væk nu," siger Kim Kær, som er næstformand i foreningen.

Hos fiskeriforeningen er man særligt tilfredse med, at man nu mener, at det drejer sig om saglige argumenter og ikke skrækkampagner.

Miljøgrupper har advaret om overfiskning i Østersøen. Oceana havde foreslået, at der ikke skulle fiskes sild i den vestlige del af Østersøen næste år. Det samme havde Ices, der videnskabeligt vurderer bestandene, og som kommissionen tager udgangspunkt i.

Eva Kjer kæmper for 15 sildefiskere i Gilleleje i EU-strid

Både sildene og fiskerne føler sig truet før EU-kvotemøde

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier