FødevareWatch

Arla fyrer 195 som led i stor spareplan

Den store mejerikoncern fyrer 195 medarbejdere, hvoraf hovedparten bliver fra hovedkvarteret i Aarhus. Desuden rammes flere mejerier i Storbritannien.

Foto: JØRGEN RUDBECK

Arla lancerede tidligere i år en effektivisringsplan, der skal spare selskabet for 400 mio. euro eller omkring 3 mia. kr. for at styrke koncernen internationalt.

Nu står det klart, at 195 personer mister deres job i første led i den øvelse, og det primært vil ramme stillinger i koncernens hovedkvarter i Aarhus.

Det oplyser Arla i en pressemeddelelse.

Koncernen er startet med at se på "Finance, legal & It, Corporate Strategy, Member relations, HR & Corprate Affairs," står der i meddelelsen.

Det er derfor inden for de områder, de fleste fyringer vil ske. Ud over administrationsstillinger i Aarhus vil fyringsrunden ramme et mindre antal stillinger på virksomhedens administrationskontorer i andre lande i Europa.

Rammer mejerier i storbritannien

Det er ikke kun administrativt, at Arla søger effektiviseringer.

I Storbritannien foreslår ledelsen i Arla at indstille produktionen på mejeriet Llandyrnog samt, at alle cheddar-pakkelinjer samles på fabrikken i Oswestry. Det betyder, at pakkefacitiliterne i Malpas og Lockerbie lukkes.

Bliver de foreslåede ændringer vedtaget, betyder det fyring af yderligere 154 medarbejdere inden udgangen af i år.

"Det er aldrig let at sige farvel til værdsatte kolleger, især ikke under disse omstændigheder, og jeg vil gerne takke dem, der forlader os, for det bidrag, de har ydet til Arla Food, og jeg ønsker dem alt godt for fremtiden. Vi vil give vores fulde støtte til de kolleger, der er berørt af denne proces," siger topchef i Arla, Peder Tuborgh, i meddelelsen.

Da spareplanen, der er blevet døbt Calcium-programmet, stadig er i en indledende fase, kan ledelsen i Arla endnu ikke redegøre for, hvad de nøjagtige konsekvenser af planen bliver og hvor mange stillinger, der i sidste ende skal nedlægges.

"Vi ønsker at nå vores mål om at opbygge et stærkere og mere konkurrencedygtigt Arla, som servicerer vores kunder og forbrugere bedre og giver vores andelshavere større afkast. Det kræver at vi træffer en række svære beslutninger," udtaler Peder Tuborgh videre i meddelelsen.

Arla klar med ny bestyrelsesformand

Arla-topchef: "Vi er faldet ned i midterfeltet. Det er ikke et sted, vi ønsker at være"

Arla skal spare 3 mia i historisk spareplan

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier