FødevareWatch

Mindre kvoter udløser støtte til torskefiskere i Østersøen

Torskefiskere i Østersøen får 10,8 mio. kr. fra Folketinget, fordi fiskerne rammes af mindre kvoter.

Foto: Gregers Tycho/Polfoto

Torskefiskerne i Østersøen er så presset af mindre torskekvoter, at de får 10,8 mio. kr. fra regeringen og alle Folketingets partier. Beløbet skal kompensere fiskerne for deres tab.

Selv om torskekvoten ikke blev rundbarberet i år, døjer torskefiskere i Østersøen stadig med en voldsom reduktion af kvoterne for 2017.

Da blev kvoten i den vestlige Østersø skåret med 56 pct., mens kvoten i den østlige del blev reduceret med 25 pct.

I 2018 videreføres kvoten i den vestlige del, mens kvoten i øst reduceres med 8 pct.

Derfor afsætter regeringen og hele Folketinget 10,8 mio. kr. til økonomisk kompensation. Ordningen kommer oveni den kompensation, der blev udbetalt i 2017.

Kriterierne er de samme, som gælder kompensation efter ordningen for 2017. Men ordningen udvides til fiskere, som på grund af fartøjsskifte var udelukket fra at få støtte i 2017.

Der kan maksimalt udbetales 220.000 kr. per virksomhed over en treårig periode. Derfor vil der være fiskere, som på grund af støtteloftet ikke kan få støtte i år.

Ud over økonomisk kompensation er der skabt en "2bytteordning". Den skal skaffe ekstra torsk til de fiskere, der er særligt berørt af nedgangen i torskekvoten i den vestlige Østersø.

Torskene trak Alimex Seafood op i 2017

Fiskere frygter færre fisk: Slam skal dumpes i storebælt

Forskere: Fiskere smider ulovligt tonsvis af torsk ud i havet

Mere fra FødevareWatch

Ketchupeffekt redder resultatet hos kæmpen Euro Cater

Den nordjyske Euro Cater-koncern, der omsætter for over 8 mia. kr., har igen haft et svært og coronapåvirket regnskabsår. Samlet blev det dog til et positivt resultat i et år, hvor store nedgange blev afløst af store opture, siger økonomidirektør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier