FødevareWatch

Arla køber britisk mejeri for at styrke øko-salget

I mejerikoncernens bestræbelser på at styrke det økologiske salg i Storbritannien, har man købt et af landets førende økomærker på mejeri.

Peter Giørtz-Carlsen.

Arla Foods har via dets britiske datterselskab købt Yeo Valley Dairies Limited, der ifølge Arla er det førende mærke inden for økologiske mejeriprodukter.

Arla køber selskabet af den britiske mejerikoncern Yeo Valley Group Limited for et ukendt beløb, og med købet får Arla samtidig rettighederne til at benytte Yeo Valleys varemærke i Storbritannien inden for mælk, smør, smørbare produkter og ost.

Ifølge Peter Giørtz-Carlsen, der er koncerndirektør for Arla Foods europæiske forretning, giver opkøbet Arla gode muligheder for at styrke det økologiske salg i landet.

"Der er et stort potentiale for økologiske mejeriprodukter i Storbritannien, og vores investering i denne licensaftale med Yeo Valley giver os en betydelig mulighed for at tilbyde forbrugerne et større udvalg til attraktive priser. Vores ambition er at anspore forbrugerne i Storbritannien til at vælge økologisk mælk, smør og ost, som skal drive den overordnede vækst for økologi på tværs af mejerikategorierne," siger han i en pressemeddelelse.

Vil spille central rolle

I Storbritannien står økologi for fire pct. af drikkemælken. Det tal er 10 pct. i Tyskland, 16 pct. i Sverige og i sammenligning på 29 pct. i Danmark, oplyser Arla.

"Nu tager vi så et målrettet skridt mod at gøre økologiske mejeriprodukter mere tilgængelige for de britiske forbrugere, fordi vi tror på at økologisk mælk vil spille en central rolle fremadrettet, idet forbrugerne i stigende grad ønsker at gøre deres kostvaner sundere og mere naturlige," siger Peter Giørtz-Carlsen videre i meddelelsen.

Arla sælger i forvejen økologiske mælk under mærket Arla Organic Free Range i Storbritannien.

Opkøbet er endnu ikke endelig godkendt af de britiske konkurrencemyndigheder (UK Competition and Markers Authority, red.).

Skyr-salget buldrer fortsat hos Arla

Den store mælkekrig: Aktivister rammer Arla, hvor det gør ondt

Ny direktør i Arlas forretning i Finland

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier