FødevareWatch

Messerschmidt skoser EU-regler - de truer dansk fiskeri

Fra fiskerikontrol til kvoter og EU-regler. EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF) sender flere bredsider af sted i et debatindlæg, hvor han mener, at dansk fiskeri bliver påført store skader i det nuværende EU-system.

Foto: Jens Dresling/POLFOTO/Arkiv

Der er ikke meget positivt at sige om det nuværende system for regulering af fiskeriet i EU, hvis man tager afsæt i et debatindlæg fra Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for DF, bragt på Altinget.dk.

EU-parlamentarikeren mener blandt andet, at de nuværende EU-regler gør det muligt for store udenlandske trawlere at påføre havmiljø og dansk fiskeri større skader, end de omstridte kvotekonger nogensinde har gjort.

Et moderne søslag om fisk i Skagerrak

Morten Messerschmidt angriber blandt andet de såkaldte kvoteomskrivninger, som ifølge ham bliver brugt i stor stil når udenlandske fiskere lægger vejen forbi Nordsøen for at kunne skrive det område på som fangstområde.

"Takket være en elendig dansk fiskerikontrol, kan de store udenlandske trawlere via EU-reglerne næsten helt risikofrit husere i Skagerrak, hvor de sætter sig på de bedste fangstpladser og tømmer Skagerrak for fisk – ofte ulovligt, fordi de lander langt større fangster end de må ifølge reglerne.

De hollandske og belgiske fiskere huserer i farvandet i Skagerrak, inden de lige runder Nordsøen, hvor de så registrerer deres fangst – fordi deres EU-kvote her er cirka 20 gange så høj," skriver Morten Messerschmidt.

Venstre: Nej tak til særskat i fiskeriet

Fiskeriminister: Danmark kan stå alene i EU-ålestrid

Forsiden lige nu

Seges: Danske landmænd får underskud på 7,5 mia. kr.

Tørken og de lave svinepriser efterlader de danske landmænd med det største underskud siden finanskrisen. Flere hundrede bedrifter ventes at gå konkurs, og hele sektorens konkurrenceevne er truet, fordi landmændene skærer voldsomt ned på investeringerne.

Arla lukker endnu et mejeri

Arla Foods har besluttet at lukke det sydvestjyske Endrup Mejeri, som det seneste år har fungeret som modningscenter og pakkeri for oste.

Dansk fødevaresikkerhed blandt verdens bedste

Danmark har et godt ry på fødevarefronten, ifølge parterne bag det offentligt-private initiativ Food Nation. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen peger på et uudnyttet potentiale eksportpotentiale for danske fødevarevirksomheder.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier