FødevareWatch

På trods af EU-forbud bliver næsten alle danske grise halekuperet

For 23 år siden forbød EU med et direktiv at halekupere grise som hovedregel. Men stort set alle konventionelle pattegrise i Danmark får stadig klippet et stykke af halen.

Arkivfoto. | Foto: PR / DCH International

Fødevareminister Esben Lunde (V) vil nu skærpe kontrollen med de danske svineproducenter, udtaler han i en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeret:

"Andelen af halekuperede svin i Danmark er alt for høj, og jeg vil have tallet ned," siger han.

Som Information skriver i lørdagens avis, er han bare en af en lang række ministre, som gennem årene har sagt, at der skal gøres noget ved problemet. Men 97 pct. af de danske svin bliver stadig halekuperet, selv om det som hovedregel er ulovligt og har været det, siden et EU-direktiv trådte i kraft i 1994.

Svineproducenterne klipper et stykke af halen, fordi de er bange for, at de ellers vil se langt flere halebid. Men grisene bider i første omgang hinanden i halen, fordi de er stressede eller keder sig, så derfor kan halebiddene også minimeres ved eksempelvis at give grisene mere plads og halm at rode i. Før svineproducenterne vælger at halekupere, skal de derfor have forsøgt sig med andre foranstaltninger.

På grund af de mange halekuperinger bliver Danmark af EU-Kommissionen betragtet som en medlemsstat, der overtræder direktivet. Men jurister er uenige om, hvorvidt Danmark reelt kan blive straffet, hvis den danske stat bliver trukket for EU-domstolen.

"I sagen om halekupering er situationen den, at direktivets krav ikke er så klare, og det er vanskeligt at vurdere, hvornår der er gjort nok for at undgå halebid hos den enkelte landmand. Medlemsstaterne og myndigheden har et vist skøn i forhold til tilsyn og håndhævelse. Derfor er det ikke så nemt at sige, om der er et tilstrækkeligt grundlag for en domfældelse," forklarer professor i miljøret på Københavns Universitet, Helle Tegner Anker.

EU-Domstolen

Jurist Sacha Lucassen, der for nylig har skrevet speciale om direktivet, er mindre i tvivl. I dag arbejder hun som embedsmand, men hun understreger, at hun udtaler sig på egne vegne:

"Direktivet bliver konsekvent overtrådt, og sådan har det været, siden det trådte i kraft. Det er helt forrykt. Det ligger i direktivet, at halekupering kun må vælges som sidste løsning, men i Danmark og mange andre medlemsstater er halekupering ren rutine i industriproduktionen. Mit bud er, at Danmark ville tabe en eventuel sag ved EU-Domstolen," siger hun.

Birgitte Damm, der er chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, finder det store omfang af halekupering »helt uacceptabelt«.

"Der er en grund til, at rutinemæssig halekupering er forbudt. Det er, fordi man ved lovens vedtagelse var enige om, at grise ikke må holdes under så ringe forhold, at de får den stressudløste adfærdsforstyrrelse, som halebid er, uden at man gør noget ved det. Man har ikke bare lov til at klippe halen af, og hokuspokus så er problemet løst," siger hun.

Da Danmark i 2010 fik besøg af en kontrolinstans under EU-Kommissionen, fik de danske myndigheder kritik for ikke i tilstrækkelig grad at undersøge, om landmændene har gjort nok, før de vælger at halekupere. I oktober var instansen igen på besøg, og Dyrenes Beskyttelse mener, at ministerens udmelding om øget kontrol netop nu kan hænge sammen med, at rapporten snart vil udkomme med en kritik af den danske praksis.

Konkret siger ministeren, at han vil ændre den måde, tilsynet foregår på. Når Fødevarestyrelsen hidtil har kontrolleret de danske svineproducenter, har producenterne kunne nøjes med mundtligt at oplyse, at de har haft problemer med halebid og forsøgt at gøre noget ved det. Nu siger ministeren, at "der vil blive krav om skriftlig dokumentation for, at landmanden har forsøgt at forebygge halekupering".

(denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Information)

S-ordfører er skeptisk over for Lunde Larsens grise-oplæg 

Esben Lunde vil have mere dyrevelfærdskød i kølediskene 

Undersøgelse: 3 ud af 4 danskerne vil have bedre vilkår til grisene 

 

Mere fra FødevareWatch

Stor uenighed om omfanget af sexismesager i restaurationsverdenen

Flere restauranter er begyndt at få øjnene op for sexisme- og chikaneproblemer, men der er grundet få indberettede sager uenighed om, hvor stort problemet i virkeligheden er. ”Bare fordi, der ikke kører nogle sager, betyder det ikke, at der ikke er et problem,” siger talsperson fra 3F.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier