FødevareWatch

Holland ramt af fugleinfluenza

Der er udbrudt fugleinfluenza i en andebesætning i Holland, oplyser Fødevarestyrelsen.

Foto: René Schütze/Ritzau.

I slutningen af sidste uge blev registreret et udbrud af fugleinfluenza i den hollandske by Biddinghuizen i den centrale del af landet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

De 16.000 slagteænder er blevet aflivet, og de hollandske myndigheder har krævet, at erhvervsfjerkræ bliver holdt inde i deres stalde.

Stig Mellergaard, der er souschef i Fødevarestyrelsen, opfordrer fjerkræavlere til at være ekstra opmærksom på håndvask, hyppig rengøring og andre forholdsregler ved omgang med fjerkræ.

"Der vil altid være en risiko for fugleinfluenza, men med ret simple huskeregler kan man gøre meget for, at ens fjerkræ ikke bliver syge. Det er vigtigt at have fokus på smittebeskyttelsen," siger han i en meddelelse.

Det seneste udbrud af sygdommen i Danmark var i februar i år.

Fugleinfluenza fundet på gård i Sverige

Danæg lander rekordresultat trods fugleinfluenza og udfasning af buræg

Fugleinfluenza: Tyskere har planer om at slippe hønsene ud

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier