FødevareWatch

Granola-producent får dansk investor i Afrika ombord

Guru Snack, der producerer glutenfri granola, er for alvor rykket ind på det danske marked, forhandlerne og investorerne rykker med.

Lars Wallevik i den mørke trøje har kastet et millionbeløb efter Guru Snack. | Foto: Guru Snack PR-foto

Den Ballerup-baserede virksomhed Guru Snack har fået en ny medejer i form af danske Lars Wallevik, der ejer og driver cashew-fabrikken og -plantagen Mim Cashew i Ghana.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Lars Wallevik har investeret et ukendt millionbeløb i Guru Snack for en ejerandel mellem 25 og 33 pct.

"I starten talte vi bare om at levere cashewnødder til Guru Snacks produkter, men jeg indså ret hurtigt, at her var nogle produkter, som vi virkelig kunne stå inde for kvalitets- og produktionsmæssigt, så vores cashewnødderne skal ud i Guru Snacks regi," siger han i pressemeddelelsen.

Med investeringen skal Guru Snack investere i yderligere produktionsudstyr, mens selskabet også får adgang til cashew-nødder fra plantagen og fabrikken i Ghana.

"Planerne og drømmene om, hvad samarbejdet med Mim kan føre til, indeholder bl.a. tanken om at flere og flere arbejdsprocesser kan varetages af produktionen i Ghana. Det kunne eksempelvis være at forberede råvarerne til forarbejdning i Danmark eller pakke råvarer i detailemballage. På den måde tilfører vi mere viden og kvalitet til produktionen i Mim og større produktivitet til køkkenet i Ballerup" siger Asif Uddin, der er en af de tre stiftere bag Guru Snack.

Guru Snack leverede i det hidtil eneste regnskab et underskud på 0,5 mio. kr. i 2016.

Ifølge selskabet leverer man til bl.a. Bilka, Føtex, Superbrugsen, Kvickly og Meny.

Kraftig convenience-vækst sender Netto og Løgismose på landevejen

De 5 Gaarde og Coop relancerer gammel morgenmad

Lasse gik fra hash og hærværk til at eje en restaurantkæde, der omsætter for millioner

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier