FødevareWatch

USA suspenderer importen af brasiliansk kød

Den store brasilianske kødskandale, hvor flere selskaber har eksporteret råddent kød, får USA til at sætte en midlertidig stopper for brasiliansk oksekød.

Foto: /ritzau/AP/Eraldo Peres

Den amerikanske landbrugsminister Sonny Perdue har besluttet at suspendere USA's import af frisk brasiliansk oksekød.

Det skriver Globalmeatnews.

Beslutningen kommer i kølvandet på den store brasilianske kødskandale, som begyndte i marts. Her kom det frem, at to af Brasiliens største slagterhuse i årevis havde eksporteret råddent kød til Europa og resten af verden. Mere end 30 andre selskaber blev anklaget for at have gjort det samme. Det har efterfølgende kostet både brasilianske embedsmænd jobbet såvel som ansatte i selskaberne.

Overblik: Råddent kød truer Brasiliens milliardeksport

Flere andre lande har siden afsløringen suspenderet importen af brasiliansk oksekød, og nu har det amerikanske landbrugsministerium truffet samme beslutning, som gælder, indtil de brasilianske myndigheder laver foranstaltninger, som tilfredstiller de amerikanske kolleger.

Brasiliens højesteret får bestikkelsesrapport om præsidenten

Brasiliansk milliard-eksport af fødevarer hårdt ramt

Brasiliens præsident langer ud efter JBS-topchef

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier