FødevareWatch

Danish Crown afslutter Plumrose-salg

Brasilianske JBS og danske Danish Crown har nu lukket overdragelsen den store amerikanske Plumrose-forretning, som brasilianerne købte for 1,6 mia. kr. i marts.

Foto: Danish Crown/PR

Et par måneder efter, at det blev offentliggjort, at Danish Crown efter mange års ejerskab solgte den amerikanske forarbejdningsforretningen Plumrose til brasilianske JBS, er handlen nu officielt lukket.

Det skriver Globalmeatnews.com.

Handlen som i alt indbragte danskerne i Danish Crown, hvad der svarer til 1,6 mia. kr. indeholder fem forarbejdningsfabrikker i Indiana, Iowa, Mississippi og Vermont, samt to distributionscentre i Indiana og Mississippi.

I en meddelelse fra Danish Crown siger topchef Jais Valeur:

"Salget af Plumrose USA markerede et stort skridt fremad i forhold til at levere på de langsigtede mål i Danish Crowns strategi frem mod 2021. Vores finansielle kapacitet er styrket ganske betragteligt. Det giver os stor handlefrihed i forhold til at bidrage til det, jeg vil kalde en nødvendig konsolidering af fødevarebranchen indenfor forarbejdede kødprodukter på vores fire hjemmemarkeder Danmark, Sverige Polen og Storbritannien."

Plumrose-forretningen giver den meget store JBS-koncern yderligere fodfæste i USA, og samlet vil forrentningen bidrage med en omsætning på omkring 3,5 mia. kr. Ifølge Globalmeatnews er de 1200 amerikanske ansatte sikret fortsat ansættelse efter de nye ejeres ankomst.

Plumroses omsætning genereres primært gennem et stort arbejde inden for private label i store detailkæder som Walmart og Costco. Men til trods for de gode amerikanske takter, gav salget til brasilianerne særdeles god mening, forklarede Jais Valeur i marts:

"Man køber råvarerne i USA, og så bliver det forarbejdet til salg i de to kategorier (bacon og sliced meat, red.), som Plumrose er rigtig stærke i. Men sammenhængskræften til Danmark er minimal, og der var på rigtig mange fronter tale om en stand alone-forretning. Og så er der grænser for indtjeningsmarginalen, når man skal source amerikanske varer."

Danish Crown sælger Plumrose for 1,6 mia

Danish Crowns Plumrose-penge skal bruges til "hjemlige" opkøb

Danish Crown-chef: Derfor solgte vi Plumrose

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier