FødevareWatch

Endomondo-millionær satser på økologiske middagsretter på glas

Jakob Jønck, der blev mangemillionær på at sælge Endomondo, er klar til at kaste sig ind i kampen om mad til de travle danskere.

Jacob Jønck var med til at stifte træningsapp'en Endomondo og tjente mange millioner på at sælge selskabet. Foto: Jens Henrik Daugaard/Polfoto

I januar lancerede iværksætteren Jakob Jønck og partneren Thomas Ambus den digital kogebogsapp Simple Feast. Nu har de udvidet konceptet med levering af økologiske færdigretter leveret til døren.

Det skriver Berlingske Business.

"Takeaway-markedet og markedet for måltidskasser eksploderer i øjeblikket, men det, folk køber, er fyldt med sukker, salt og konserveringsmidler. Så vi har spurgt os selv, om vi kan gøre noget, når du står og kun har ti minutter eller et kvarter til at lave mad til hele familien. Derfor lancerer vi nu Simple Feast, hvor vi laver forskningsbaserede og sunde retter, som kan stå på bordet på blot ti minutter," siger Jakob Jønck, som fortæller, at der er investeret et tocifret millionbeløb indtil videre.

Udover Jakob Jønck og Thomas Ambus er en gruppe prominente investorer med i projektet. Det gælder bl.a. den tidligere topchef i Dropbox og Uber, Lars Fjeldsø-Nielsen, samt Riccardo Zacconi og Sebastian Knutsson, der har udviklet spillet Candy Crush, og solgt det for 42 mia. kr.

Den 39-årige iværksætter Jakob Jønck blev mangemillionær, da hans fitness-app Endomondo og Myfitness-Pal blev solgt for et samlet beløb på svimlende 3,5 mia. kr. til det amerikanske selskab Under Armour. Analytikere har gisnet om, at Jakob Jønck personligt fik omkring 350-400 mio. kr. for sine ejerandele i app-virksomhederne ved salget.

App-millionær kaster sig over madlavning

Det så du ikke på tv: Nej'et til løverne fører nu til et tocifret millionbeløb fra it-stjerner

Medicinalselskab investerer i fødevareinnovation

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier