FødevareWatch

Svenskere er vilde med dansk økologi

Økologiske varer fra Danmark er hyperpopulære i Sverige. Danske økovirksomheder eksporterede i 2015 for knap 400 mio. kr. til de svenske naboer, som i særdeleshed aftager frugt og grønt.

Foto: Helene Birk, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening

Danske økovarer er i høj kurs fra både nær og fjern, og eksporten brager frem i disse år.

Bedst går det i Sverige, til hvem danske økovirksomheder i 2015 eksporterede for små 400 mio. kr. Det er en fordobling i eksporten på blot tre år og en vækst på 35 pct. i forhold til 2014. I 2016 venter Økologisk Landsforening en vækst i eksporten til Sverige på mindst 18-20 pct.

Det skriver Berlingske Business.

"Sverige er uden sidestykke vores mest voksende eksportmarked. I 2017 vil vi have endnu mere fokus på det svenske marked. Vi har for alvor fået gang i eksporten til Sverige, og primært frugt og grønt er steget mest. Men også eksporten af drikkevarer går godt," siger Helene Birk, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, til Berlingske.

Niels Rømer, der er adm. direktør i Naturfrisk, kan i høj grad mærke den store økologiske interesse fra Sverige. Han fortæller, at Naturfrisks serie af økologiske sodavand og juicer, som bliver produceret på det familieejede Ørbæk Bryggeri, kan købes på en række svenske caféer, restauranter og helsebutikker og formentlig snart i Coop Sveriges supermarkeder.

Mens næsten alle danskere køber økologisk, køber syv ud af otte svenskere økologisk.

L&F er bekymret for udvanding af økologi i EU

Dansk øko-eksport til Frankrig er steget 70 pct på fem år

Svenskere lægger endnu mere dansk økologi i kurven

Mere fra FødevareWatch

Pernod Ricard køber online whiskykæmpe

The Whisky Exchange er onlineforhandler af knap 4000 forskellige skotske whisky-mærker i over 30 lande. Handlen skal give den franske koncern mere viden om markedet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier