FødevareWatch

Stor mælkebøde til Arla-konkurrent stadfæstet i Finland

Finske Valio skal betale en bøde på mere end én halv mia. kr. efter i et par år at have misbrugt sin dominerende rolle i Finland. To år efter første dom har den højeste indstans stadfæstet bødestraffen.

Foto: Valio

Arlas finske konkurrent Valio skal fortsat betale en bøde på 70 mio. euro svarende til 520 mio. kr. for at have misbrugt sinb dominerede rolle på det finske mælkemarked i 2010 til 2012.

Torsdag stadfæstede den øverste forvaltningsdomstol i Finland afgørelsen fra Finlands "markeds-domstol" om at det finske mejeriselskab Valio i årene havde misbrugt sin daværende dominerende markedsposition til at sælge mælk til engrospriser under produktionspris, skriver blandt andet YLE.fi.

Dommen markerer afslutningen på den årelange disput, som udover lokale rivaler og konkurrencemyndigheder også har involveret Arla. Efter at sagen om Valios misbrug af sin rolle på hjemmemarkedet første gang blev afsluttet i 2014, ville Arla, der havde 25 pct. markedsandel have tabene erstattet.

"Det handler først og fremmest om salg af friske mælkeprodukter tilbage i 2010-12, og vi fremsætter vores krav om kompensation nu for at undgå en forældelse," sagde Arlas finske direktør, Reijo Kiskola til Børsen i slutningen af 20145

Det samlede krav fra Arla blev på 58 mio. euro, svarende til 430 mio. kr. Allerede den gang var direktøren klar over, at sagen kunne trække ud i flere år, fordi Valio havde anket den dom, som nu altså har fundet sin afslutning.

Valios bestyrelsesformand Vesa Kaunisto udtalte i forbindelse med stadfæstelsen, at dommen ikke kommer til at påvirke selskabets betaling til producenterne, og at man som resultat af den store bøde nu vil revidere investeringsprogrammet i mejeriselskabet.

"Valio har en stærk egenkapital og vores aktiver vil fungere som en buffer. Vi bliver nødt til at overveje de næste 10 års investeringsprogrammer i Finland," lød det fra Vesa Kaunisto i en meddelelse.

Arla-rival lukker rædselsår

Arla kræver 400 mio i erstatning fra finsk rival

Presset Arla-rival udnævner ny topchef

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier