FødevareWatch

CBS dropper at udgive omstridt rapport om landbruget

En omstridt rapport fra CBS om landbruget ikke god nok til udgivelse. Nu skal finansieringen undersøges.

Foto: DITTE VALENTE/POLFOTO/ARKIV

Rapporten "Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne" kommer ikke til at se dagens lys. Den er ikke god nok til at blive offentliggjort.

Det oplyser Copenhagen Business School (CBS).

Den omstridte rapport er kommet i modvind, fordi der tilsyneladende blev kopieret data fra organisationen Bæredygtigt Landbrug direkte ind i rapporten.

Yderligere blev data, som går i en anden retning end organisationens ønsker, nedtonet. Rapportens indhold strider også mod resultater af andre undersøgelser.

Derfor besluttede CBS' forskningspraskisudvalg at tjekke, om god videnskabelig praksis er blevet fulgt.

"Vi har afventet, at forskeren bag projektet fik afsluttet sit arbejde. Det er nu sket, men den forskningsfaglige styregruppe på projektet kunne ikke i enighed godkende udkastet til den endelige rapport," siger forskningsdekan Peter Møllgaard.

"Vi må derfor konstatere, at rapporten ikke bliver leveret inden for de aftalte rammer, og vi har truffet beslutningen om at lukke projektet helt," oplyser han videre i en pressemeddelelse.

Da projektet har modtaget ekstern finansiering fra Bæredygtigt Landbrug, vil CBS nu undersøge, hvilke midler der skal betales tibage.

I alt har organisationen givet cirka 400.000 kr. til projektet, oplyser Peter Møllgaard.

Det er en forskningsfaglig styregruppe bag projektet om rapporten, der ikke er enige om, hvorvidt rapporten er god nok. Gruppen består af forskeren selv, en repræsentant for bevillingsgiver og to CBS-forskere.

CBS undersøger omstridt landbrugsrapport

Bæredygtigt Landbrug talte usandt om omstridt CBS-rapport

Forskere: Kritisk parløb mellem Bæredygtigt Landbrug og CBS

Mere fra FødevareWatch

Sommertid på FødevareWatch

I de kommende fem uger udkommer FødevareWatch med ét dagligt nyhedsbrev, hvor vi løbende vil bringe nyheder fra branchen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier