FødevareWatch

Midtjysk gods og gulerodsproducent i tæt økologisk samarbejde

Et par store spillere i dansk landbrug, Tjele Gods og DanRoots, går nu sammen om at være hinandens økologiske forsyningskilder.

Foto: Pressefoto

Tjele Gods ved Viborg og DanRoots i Tange ved Bjerringbro har netop indgået en samarbejdsaftale, hvor begge parter satser på den økologiske produktion. Tjele Gods omlægger hele det eksisterende landbrug til økologisk drift, mens DanRoots udvider sin økologiske produktion af rodfrugter markant med nye dyrkningsarealer i lokalområdet – og samarbejdet skal udvikle sig yderligere i fremtiden.

Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

"Vi tager det første spæde skridt for at tilbyde danskerne økologiske produkter fra Tjele Gods. Jeg er sikker på at forbrugerne for alvor har fået øjnene op for kvaliteten af økologisk producerede fødevarer. Vi prøvede for 20 år siden, men dengang var markedet ikke modent. Det er det i dag. Vi glæder os derfor til at forædle egne økologiske produkter til de mange kvalitetsbevidste forbrugere," udtaler godsejer Ditlev von Lüttichau fra Tjele Gods, der siden 1737 har været i slægten Lüttichaus eje.

Fælles økologisk fremtid

Det er et par store spillere i dansk landbrug, der nu går sammen om at være hinandens økologiske forsyningskilder. Hele kødkvægbesætningen på omkring 600 limousine- og anguskvæg på Tjele Gods bliver økologisk, og andre økologiske dyr vil komme til i fremtiden. Kvæget skal bidrage med gødning i form af gylle og dybstrøelse, der spredes ud på markerne.

Med aftalen får DanRoots nye store produktionsarealer omkring Tjele Gods. Der er indgået en aftale mellem de to parter, så DanRoots gradvist over de næste fire år kan udvide produktionen af økologiske gulerødder og andre rodfrugter betragteligt.

Kvalitetsholdningen til økologiske fødevarer vinder i høj grad gehør hos DanRoots, som i dag leverer omkring halvdelen af alle rodfrugter til den danske detailhandel. Fuldt implementeret om fire år betyder det, at DanRoots kan råde over et samlet areal på 3.000 hektar jord til virksomhedens økologiske produktion. Efterspørgslen efter økologiske produkter er stigende, og det gælder også her om at tænke i stordriftsfordele:

"Vi oplever en stor vækst i vores økologiske produkter. Væksten kommer fra Danmark, men også fra vores eksportmarkeder med Tyskland i spidsen. Vi forventer at vores konventionelle produkter på sigt vil blive udfaset fra markedet, så vi på et tidspunkt udelukkende producerer økologisk. Vi glæder os meget over samarbejdsaftalen med Tjele Gods, da vi har en fælles interesse i høj fødevarekvalitet til forbrugerne," udtaler Peter Vestergaard fra DanRoots. 

Gulerodsproducent ser rodfrugter ryge samme vej som buræg

Gulerodsselskab dyrker økologisk vækst

Vådt vejr lægger dramatisk pres på Europas grøntsager

Mere fra FødevareWatch

Maltdirektør efter værste år i årtier: "Det er meget ubehageligt"

Udfordringerne har aldrig været større i Sophus Fuglsang Export-Maltfabriks over hundredårige lange virke, som i det seneste år. Det nye regnskab viser største dyk på bundlinjen i topchefens hukommelse. Virksomheden er dog godt polstret, forsikrer han, men han frygter den usikkerhed, som energikrisen lige nu medfører.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier