
Seks tidligere børnearbejdere fra Elfenbenskysten, der kalder sig selv for 'børneslaver', har i 11 år forsøgt at få deres sag for retten. De fortæller, at de i sin tid blev trafficket fra Mali til Elfenbenskysten, hvor de arbejdede ulovligt på kakaoplantager og bl.a. blev fysisk misbrugt.
I 2010 fik de i første omgang afvist sagen ved en føderal domstol i USA, men efter at have klaget over denne afvisning, er det endelig lykkedes dem at indsende endnu en anmodning om at føre sagen i Californien.
Det skriver Danwatch.
Børnearbejdernes advokat Terrence Collingsworth håber, at sagerne kan sætte skub i en række af retssager mod store fødevarevirksomheder som chokoladeproducenterne Nestlé, Cargill og Archer Daniels Midland i USA. Han mener, at selskaberne har støttet plantageejere i Elfenbenskysten velvidende, at plantageejerne systematisk bruger børneslaver til at høste kakao til det internationale marked.
Den udlægning er Andreas Rasche, professor på Copenhagen Business School med speciale i Corporate Social Responsibility, uenig i.
"Det er meget usandsynligt, at sagen kommer for retten. Loven der anvendes her bruges i meget, meget få sager, og bliver ofte afvist af dommerne. Selv hvis de mod forventning får lov at føre sagen, så vil andre ikke følge trop, fordi sandsynligheden for at vinde er for lille, siger Andreas Rasche til Danwatch.
Slikindustrien er klar til kaloriegrænse på slik i EU
Fairtrades opråb til politikerne: Kom nu ind i kampen
Nestlé vil booste Zimbabwes mælkeproduktion - importerer 500 køer