FødevareWatch

Fødevareforbund varsler konflikt mod slagteri

Slagteriet Moesgaard Meat 2012 A/S skal inden midten af maj underskrive den overenskomst, man er blevet enige om med Fødevareforbundet NNF, ellers vil fagforbundet indlede en konflikt.

Fødevareforbundet NNF varsler konflikt mod Holstebro-slagteri.

Arbejdstager og -giver var ellers blevet enige om en ny overenskomst for mere end seks måneder siden.

Arbejdstagerne er Fødevareforbundet NNF's medlemmer, og arbejdsgiver er slagteriet Moesgaard Meat 2012 A/S. Men fordi Holstebro-slagteriet ikke har villet sætte den endelige underskrift på den færdigforhandlede overenskomst, varsler fagforbundet nu konflikt.

Det skriver Fødevareforbundet NNF.

"Vi vil gerne kvittere for et rimeligt forhandlingsforløb med virksomheden, der gentagne gange har bekræftet over for Fødevareforbundet NNF, at de gerne indgå en overenskomst med os. Men det er lidt som at forelske sig og aftale brylluppet, men efter forlovelsen udsætter den ene part brylluppet igen og igen. Vores tålmodighed med virksomheden er ved at være brugt op, og derfor sætter vi nu handling bag ordene, og har sendt et konfliktvarsel til Moesgaard Meat 2012 A/S," siger forbundssekretær for slagterindustriområdet Jim Jensen.

Deadline for at underskrive aftalen, og dermed undgå en potentiel strejke, er 17. maj. Sker det ikke, vil forbundet ikke bare indlede en konflikt, men også anmode andre LO-forbund om at starte sympatikonflikter.

Kontrolstrejke udskyder 25.000 slagtninger i Danish Crown

Danish Crown-strejker rammer landmænd

Danmarks største mælkeproducent tegner overenskomst med 3F

LO og 3F varsler konflikt mod stor mælkeproducent

Danmarks største mælkeproducent ramt af konflikt

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier