Kjeld Johannesen bliver formand for kødfirma

Danish Crowns mangeårige topchef Kjeld Johannesen er så småt ved at forberede sig på livet efter Danish Crown og er blevet formand for en nichevirksomhed inden for kødfremtilling, der er ejet af Goldman Sachs og Altor.
Kjeld Johannesen | Foto: POLFOTO
Kjeld Johannesen | Foto: POLFOTO

Adm. direktør i Danish Crown, Kjeld Johannesen, der stopper på posten til foråret, er blevet valgt til bestyrelsesformand i selskabet Hamlet Protein, der leverer ingredienser til blandt andet smågrisefoder.

Det skriver Børsen.

Dermed er han godt i gang med udfylde sin kalender, hvor der de seneste 27 år har stået Danish Crown på alle siderne.

”Hamlet Protein har bevist, at selskabet har en vigtig rolle at spille i den internationale kødfremstillingsindustri.  Fra at have fulgt virksomheden fra sidelinjen igennem årene, bliver det nu en spændende udfordring for mig at tage del i virksomhedens fremtidige vækst og udvikling,” siger Kjeld Johannesen ifølge Børsen.

Hamlet Protein er ejet af kapitalfonden Altor og investeringsbanken Goldman Sachs. Firmaet har hovedsæde i Horsens og omsatte sidste år for 550 mio. kr.

Kjeld Johannesen er i forvejen medlem af bestyrelserne i Spar Nord og Schouw & Co.

Kritik af Danish Crowns regnskab: Det er uforskammet godt

Koncernchef: Danish Crown skal spille stor økologisk rolle

DC-topchef ser fremgang fortsætte

Danish Crown leverer overraskende stærkt resultat

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også