
Rusland skærper nu kontrollen med importen tyrkiske fødevarer, angiveligt fordi fødevaresikkerheden ofte bliver overtrådt, skriver Ritzau.
Ifølge den russiske landbrugsminister, Aleksander Tkatjov, lever omkring 15 pct. af de tyrkiske landbrugsprodukter ikke op til de russiske standarder for indholdet af pesticider, nitrat og nitrit.
Den russiske beslutning kommer efter den tyrkiske nedskydning af et russisk kampfly tidligere på ugen. Tyrkerne hævder dog, at flyet blev skudt ned, fordi det gentagne gange havde krænket tyrkisk luftrum.
Over de seneste ti måneder har Tyrkiet eksporteret landbrugsprodukter og mad for 7,5 mia. kr. Det er et fald på 21,2 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.
Det russiske agentur har fundet spor af "forbudte og skadelige substanser" i produkter, som stammer fra dyr, hvilket er sket 40 gange i år.
Tyrkiske grøntsager udgør omkring 20 pct. af alle grøntsager, som importeres af Rusland. Men ifølge Moskva kan landet købe de samme produkter fra andre lande.
Danske landmænd i Rusland forgyldes af boykot
Spansk discountkæde har vilde vækstplaner
Falsk KFC-restaurant lukkes i Iran for at være "for amerikansk"