Friland siger farvel til formand gennem 19 år
Til forår ville Bjarne Møller have siddet som bestyrelsesformand i Friland A/S i 20 år. Men sådan skulle det ikke være, for efter aftale med ejerne i Danish Crown fratræder han i begyndelsen af 2016.
Det skriver Friland A/S efter årsmødet i slagteriet, som blev afholdt onsdag.
"Hvad angår fremtiden kan jeg fortælle, at det bliver uden mig som kaptajn. Jeg har været bestyrelsesformand i Friland siden foråret 1996 samt medlem af bestyrelsen siden selskabets stiftelse den 1. januar 1992, men i henhold til aftalen indgået med Danish Crown fratræder jeg i begyndelsen af februar," sagde Bjarne Møller på årsmødet.
Om bestyrelsesformandens afgang sagde Danish Crowns bestyrelsesformand, Erik Bredholt, ved samme lejlighed:
"Bjarne Møller har leveret en flot og stor indsats i udviklingen af Friland. Bjarne har været visionær, og han har været hovedarkitekt bag flere store beslutninger i Friland herunder også sammensmeltningen med Danish Crown. Med Bjarne ved roret har Friland taget mange rigtige beslutninger."
Til FødevareWatch oplyser Danish Crown, at man regner med, at præsentere den nye bestyrelsesformand i starten af det nye år.
Friland har tjent styrtende med penge
Relaterede artikler:
Friland har tjent styrtende med penge
For abonnenter
Flere danskere vælger varer med ren samvittighed
For abonnenter