Dansk Supermarked sælger flere færdigretter

Der er godt gang i salget af frysepizzaer og andre convenience-produkter i Dansk Supermarkeds butikker. Koncernen melder om en markant fremgang i forhold til sidste år.
Foto: Toke Hage
Foto: Toke Hage

Hvis du skal have en frysepizza eller suppe fra karton i aften, så er du langt fra den eneste.

Ifølge Dansk Supermarked vælger mange af os i stigende grad de nemme løsninger, når der skal aftensmad på bordet.

Det skriver DR Syd.

I Dansk Supermarked har man i år blandt andet solgt 10-15 procent flere af de såkaldte convenience-produkter, end man gjorde sidste år, og mellem tre og syv procent flere frysepizzaer og frikadeller.

De nemme og hurtige mad-løsninger vokser i popularitet, fordi vi gerne vil have mere tid i hverdagen, fortæller Søren Askegaard, der er professor ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet:

"Det, at kunne få tid til en ekstra tur i fitnesscentret eller se en tegnefilm med de små, er jo også godt brugt tid. Men for mange kan det være svært at nå, hvis man skal skrælle kartoflerne og tilberede stegen fra bunden," siger han.

Han vurderer ikke, at stigningen skal ses som et udtryk for, at vi er blevet mere ligeglade med, hvad vi spiser. For det stigende salg skyldes i høj grad også, at kvaliteten og udbuddet af færdigretter er blevet bedre, forklarer han.

Og potentialet i branchen er ikke nået endnu:

"Hvis kvaliteten bliver god nok, så kan det måske også få flere børnefamilier med," siger Søren Askegaard.

Convenience-produkter i Dansk Supermarked er for eksempel færdigretter som lasagne, chili con carne og smurte sandwiches.

Nordiske kvalitetsønsker stiller nye krav til Coop Trading

Arla satser stort på snacks og mad på farten

Irma går imod strømmen og dropper convenience-koncept

Singlekød er supermarkedets nyeste våben

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også