Flere pålægsfirmaer dumper listeria-kontrol

På trods af at flere listeriatilfælde de seneste par år har skræmt forbrugerne og kostet pålægsfirmaerne mange millioner, er der stadig nogle producenter, der ikke har fået styr på listeria-forebyggelsen.
Det viser opgørelsen efter en kontrolkampagne, som Fødevarestyrelsen satte i gang efter listeriaudbruddet i sommeren 2014. I alt har styrelsen været på kontrolbesøg på 67 pålægsvirksomheder. 10 af de besøgte virksomheder fik en eller flere anmærkninger, og samlet set blev der givet 12 indskærpelser, 1 påbud og 1 bøde.
På trods af at der stadig er nogle, der ikke har styr på forebyggelsen, er Fødevarestyrelsen overordnet set positiv.
"Det ser bestemt godt ud, men der er stadig behov for at fortsætte vejledningsindsatsen over for virksomhederne, hvilket kampagnen også viser. Èt af initiativerne i fødevareforliget går netop ud på at udarbejde mere vejledningsmateriale og redskaber til virksomhederne, som de kan bruge i deres kontrol for listeria. Listeria er en lumsk bakterie, der er virkelig god til gemme sig i produktionen. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne fortsat har fokus på at undgå listeria. Det gælder især virksomheder, som producerer for eksempel kødpålæg og fiskeprodukter med lang holdbarhed, og hvor bakterien har gode vækstmuligheder," siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen, Annette Perge, i en meddelelse.
Prøv FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt
En af de pålægsfirmaer, der, selvom virksomheden ikke selv har haft listeriaproblemer, har været hårdt ramt af listeriafrygten, er aarhusianske Defco.
Som FødevareWatch kunne skrive i forbindelse med, at Defco aflagde regnskab for en måned siden, oplevede pålægsvirksomheden et fald i salget af rullepølse på 35 pct. i en periode på et halvt år.
Pålægsfirma får historisk dårligt resultat
Nyt alarmsystem skal stoppe fødevaresvindlere
Listeria-ramt fiskefirma klar til at åbne igen
Minister ser listeria-udbrud håndteret efter bogen
Listeria-dødsfald har lukket Kattegat Seafood
Relaterede artikler:
Nyt alarmsystem skal stoppe fødevaresvindlere
For abonnenter
Pålægsfirma får historisk dårligt resultat
For abonnenter