Markedet omdøber Just Eat til 'Just Sell'

På trods af stor vækst og en omsætning over forventningerne, falder Just Eat-aktien betydeligt.
Foto: Gorm Olesen
Foto: Gorm Olesen

Just Sell. Sådan synes investorernes dom umiddelbart at lyde tirsdag over Just Eat, selvom selskabet netop har fremlagt et regnskab for tredje kvartal med en vækst i ordrer på 64 pct. og opjustering af forventningerne til hele året.

Aktien i det britiske takeaway fastfood-selskab er faldet 6,3 pct. til 413 pence i tirsdagens tidlige handel på børsen i London.

Just Eat meddeler ellers i sit regnskab for tredje kvartal, at resultatet før af- og nedskrivninger vedbliver med at være på rette vej og i tråd med markedets forventninger. Selskabet venter nu desuden en omsætning for året på over 240 mio. pund, hvor det før regnskabet forventede en omsætning på 230 mio. pund for 2015.

Det er ikke mindst en kedelig britisk sommer, der ifølge Financial Tiems har været med til at give takeaway-selskabet flere kunder i onlinebutikken.

Trods tirsdagens kursfald kan selskabets investorer dog glæde sig over, at aktien i 2015 er steget 33,7 pct.

Jyske restauranter laver eget Just-Eat-koncept

Ny shop skal få dansk mad ind i Holland

Hungry.dk gør som Just Eat og udvider internationalt

Just-Eat klar til at investere stort millionbeløb i Danmark

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også