FødevareWatch

Noget værre svineri: Svin i kyllingepølser

Det amerikanske fødevaremarked kan være Det Vilde Vesten. En ny undersøgelse af amerikanske hotdogpølser viser spor af kød, der slet ikke burde være der.

Foto: Martin Bubandt POLFOTO/ARKIV

Mere end hver 10. amerikanske pølse er ikke, hvad den udgiver sig for at være. Ikke at den går med skæg og blå briller, nej, den indeholder såmænd andre kødtyper, end den lover på pakken.

I en stor amerikansk undersøgelse foretaget af Clear Food – som er en del af analyseselskabet Clear Companys – viser, at godt 14 pct. af pølserne i de amerikanske supermarkeder indeholder ganske opsigtsvækkende sager. Det skriver globalmeatnews.com.

I alt blev 345 hotdogpølser testet, og her fandt analytikerne blandt andet okse-, lamme- og kyllingekød, der ellers ikke var noteret på pakkerne. I 2 pct. af tilfældene var det dog helt grelt: Her fandt Clear Food-folkene spor af menneskekød. Alligevel er det værste fund, ifølge Global Food, at der er svinekød i en række pølser, hvor dette slet ikke hører hjemme:

”Svinekød er en særlig uvelkommen erstatning, eftersom et betydeligt antal mennesker ikke spiser det af religiøse grunde,” skriver Clear Food i den rapport, der følger med deres undersøgelse, ifølge globalmeatnews.com.

Prøv FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Svinekødet er blandt andet fundet i pølser, hvor det ellers loves, at de kun indeholder kylling og kalkun.

Heller ikke i vegetarpølser skal man vide sig for sikker. Således fandt Clear Food både kylling i en vegetarisk morgenmadspølse og svin i en vegetarisk hotdog.

Detailkæder beskyldes for falsk deklaration

20.000 flasker "Coop-vin" mistænkt for svindel

Kinesisk kopi-vodka skader store brands

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier