FødevareWatch

Alm. Brand: 2016 byder på stor usikkerhed om Novozymes-vækst

Både på kort og lidt længere sigt er Novozymes udfordret på væksten, vurderer Alm. Brand Markets ovenpå kvartalsregnskabet.

Novozymes er både på den korte og lidt længere bane udfordret på væksten, og da aktien i øjeblikket er i den dyre ende af skalaen, skal man som investor til at sælge ud.

Sådan lyder vurderingen fra Alm. Brand Markets, der oven på Novozymes' regnskab torsdag har sænket anbefalingen af enzymaktien til "sælg" fra "hold", mens kursmålet er blevet hævet med 10 kr. til 290 kr.

Det sker efter et regnskab, hvor Novozymes overraskede positivt målt på indtjeningen, mens salget omvendt var en anelse svagere, end analytikerne på forhånd havde ventet.

"Vi anerkender, at yderligere marginløft-potentiale ikke kan udelukkes og fortsætte med at overraske, men Novozymes' høje valuation ser vi primært retfærdiggjort i stabil toplinjevækst. Dette er ikke billedet lige nu," skriver aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen i en analyse.

Han peger derudover på, at en stor kundes skifte væk fra vaskemiddelenzymer også vil påvirke tallene negativt i 2016, mens Novozymes også vil være udfordret af lave råvarepriser, hvilket vil fortsætte med at presse salget i selskabets bioenergi-division.

"Novozymes vil accelerere produktlanceringer, men det er meget usikkert, om det kan modsvare de negative trends, som lave råvarepriser vil give," lyder spådommen fra Michael Friis Jørgensen.

Novozymes-aktien steg torsdag med 10,8 pct. til 307,60 kr., da der ifølge flere iagttagere på aktiemarkedet var ventet et endnu svagere regnskab, og tallene derfor blev modtaget med lettelse blandt investorerne.

Novozymes-aktien steg med 11 procent torsdag

Novozymes er stærkt udfordret på sin ambition

Novozymes' indtjening overrasker positivt

Mere fra FødevareWatch

Maltdirektør efter værste år i årtier: "Det er meget ubehageligt"

Udfordringerne har aldrig været større i Sophus Fuglsang Export-Maltfabriks over hundredårige lange virke, som i det seneste år. Det nye regnskab viser største dyk på bundlinjen i topchefens hukommelse. Virksomheden er dog godt polstret, forsikrer han, men han frygter den usikkerhed, som energikrisen lige nu medfører.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier