
Det halter med arbejdsforholdene for en del af de unge, der arbejder deltid i bager- og konditorbutikker, viser tal fra Jobpatruljen, som har besøgt 9000 virksomheder og interviewet knap 3000 unge fritidsjobbere over sommeren.
Det skriver Fødevareforbundet NNF.
I undersøgelsen svarede 25 pct. af de unge, at de selv skal finde en afløser ved sygdom. 52 pct. får ikke løn under sygdom. 54 pct. har ikke nok pause. Og 30 pct. har ingen ansættelseskontrakt.
"Det overrasker mig, at så mange arbejdsgivere ikke har styr på helt simple og centrale regler. En ansættelseskontrakt er helt afgørender, når en medarbejder og arbejdsgiver bliver enige om en ansættelse," siger Flemming Mogensen, forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet NNF, på fagforbundets hjemmeside.
Formand for Bager- og Konditormestre i Danmark, Hardy Christensen, siger til NNF, at "reglerne selvfølgelig skal overholdes, uanset om man er ungarbejder eller voksen."
Der bor en bager... men 300 er truet af lukning
Luksusbageri bliver slæbt i retten