FødevareWatch

Blå Castello går til filmen i Hollywood

Arla vil have hele verden til at spise dansk Blå Castello, og tyr derfor til  ny strategi, hvor koncernen bruger product placement i en amerikansk blockbuster-film med Bradley Cooper i hovedrollen.

Bradley Cooper spiller en kok, der ændrer sit liv og åbner en gourmetrestaurant. | Foto: Presse

Arla tyr til product placement i sin seneste strategi for at lære især amerikanerne at spise den danske ost, Blå Castello. Derfor har de indgået en aftale med Hollywood-selskabet The Weinstein Company om at placere osten i den amerikanske film "Burnt".

"Det er en ny måde for os komme i kontakt med nye forbrugere på en mere naturlig måde," siger Francesco Leone, der er vicedirektør i Arla Foods og globalt ansvarlig for Castello-varemærket.

Product placement fungerer ved, at et kommercielt brand betaler for at få sit produkt placeret i for eksempel en film eller en tv-serie, uden tv-seeren er klar over, at der er tale om reklame.

Et eksempel på dette er i den danske tv-serie "Rejseholdet", hvor alle kører rundt i biler fra Nissan. Netop den form for reklame er ganske effektiv, siger Jakob Olsen, der er broadcast director i mediebureauet IUM.

"Vi anbefaler altid product placement til vores kunder, hvis det virker naturligt, og hvis det passer ind i en kontekst," siger han.

Handler om en stjernekok

"Burnt" handler om en kok (Bradley Cooper), som ødelægger sin karriere med stoffer, men så beslutter han sig for at ændre sit liv og starter en gourmetrestaurant. Madtemaet passede perfekt ind i Castellos brand, fortæller Francesco Leone.

"Vi kontaktede filmselskabet allerede for to år siden, da vi hørte, den her film var på vej, fordi hele filmens tema er helt i linje med Castellos brand," siger han.

Jacob Olsen vurderer, at product placement-strategien kan vise sig at være en stor gevinst for Arla.

"Det har en kæmpe betydning for Arla at få promoveret deres brand i en amerikansk blockbuster-film," siger han.

Ud over Bradley Cooper kommer Sienna Miller og Uma Thurman også til at spise Blå Castello i filmen. "Burnt" har premiere i USA den 23. oktober og ventes at have premiere i Danmark i november.

Forbrugerombudsmand: Arla skjulte reklame

Coop vil hjælpe danske landmænd - Arla siger nej

Her er Arlas nye afrikanske partnere

Mere fra FødevareWatch

Isproducenterne melder klar til at kæmpe om sommermarkedet

De danske isproducenter forventer, at de får en af de bedste sæsoner nogensinde, og alle har de en formel for, hvordan de skal vinde danskernes gunst. Der er dog ikke én formel, der er ens, men der er utallige nye produkter og tiltag på vej.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier