Statoil-stationerne skifter navn

Det er slut med at hente sin morgenkaffe og sin middags-hotdog i Statoil. Fra næste år får alle kædens stationer et nyt canadisk navn.
RITZAU FINANS

Fra maj næste år vil Statoil-stationer i hele Skandinavien, Baltikum, Polen og Rusland skifte navn til Circle K.

Det oplyser Statoil.

Statoil Fuel & Retail var en integreret del af olie- og gasselskabet Statoil ASA frem til 2010.

"I 2012 blev virksomheden overtaget af Couche-Tard, som er en af verdens førende forhandlernetværk inden for convenience. Retten til at anvende Statoil-navnet frem til 2021 var en del af betingelserne for købet," oplyser Statoil.

Circle K vil desuden erstatte Couche-Tards eksisterende retail-brands i USA samt øvrige lande på verdensplan - ligeledes Statoils retail-brand i Europa. Quebec-provinsen i Canada beholder dog - som eneste marked - Couche-Tards retail-brand.

Fødevarer, drikkevarer, detail og landbrug. FødevareWatch dækker bredt - læs mere i vores gratis nyhedsbrev

Couche-Tards ambition er at gøre det nye Circle K til verdens foretrukne destination for convenience- og brændstofkunder.

Det eksisterende Circle K-brand er Couche-Tards største og mest internationale brand og ses allerede i dag på tusindvis af butikker og servicestationer i 14 lande rundt omkring i verdenen.

Hele denne europæiske navneskifte-proces startes i Norge og Sverige, der således vil blive de første lande, som bliver en del af en international "familie" bestående af næsten 15.000 nærbutikker og tankstationer, som beskæftiger mere end 100.000 under det nye Circle K-mærke.

Canadisk detailkæmpe køber danske aktiviteter fra Shell

Nordamerikanske dagligvarekæder går sammen

Her er verdens største detailkæder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også



Foto: Pr

Danforel kæmper sig ud af barsk periode

For abonnenter