FødevareWatch

Netto åbner butik i dobbeltstørrelse

Dansk Supermarked lukker den ene af to Føtex-butikker i Esbjerg, og åbner i stedet landets største discountbutik.

Foto: Presse/Dansk Supermarked

Normalt er der langt fra Føtex-varehusene til discountbutikkerne i Netto, når det kommer til både plads og vareudbud. Men i Esbjerg lukker Dansk Supermarked til foråret den ene af byens Føtex-butikker ned til fordel for åbningen af "landets mest moderne Netto," som det hedder i den udsendte pressemeddelelse.

Den nye Netto bliver omkring dobbelt så stor som en vanlig Netto-butik, og med udgangspunkt i den nuværende Føtex-butik bliver der masser af plads til både discountvarer, indkøbsvogne og kunder

"Vi har i efterhånden flere år ledt efter nye store lokaler i Esbjerg. Med næsten 1.500 m2 bliver det et vaskeægte ferskvaremekka, og vi glæder os rigtig meget til at kunne supplere vores eksisterende butikker i byen med det, der bliver Jyllands største Netto," siger Brian Seemann, der er direktør i Netto Danmark.

Den anden af byens Føtez-butikker får ved samme lejlighed en overhaling.

"Fremover samler vi kræfterne om Føtex Smedegade, og vi investerer fortsat i videreudviklingen af butikken. Blandt andet opdaterer vi inventaret med nye og højere reoler, posthuset fortsætter, og så ruller vi en ny serie med lokale danske varer ud. Så udover, at esbjergenserne kan glæde sig til landets mest moderne Netto, kan de også se frem til den gode Føtex-kvalitet for fuld udblæsning," udtaler Jan Larsen, salgchef i Føtex

De godt 50 medarbejdere, der i dag arbejder i den snart lukkede Føtex, som er beliggende i Storegade, vil ifølge Dansk Supermarked blive tilbudtansættelse i koncernens øvrige forretninger i området.

Her er Europas største detailkæde

Coop går uden om Arla for at hjælpe kriseramte landmænd

Supermarkeder baner vejen for bedre 7-Eleven-bundlinje

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier