FødevareWatch

Nye madvaner får emballageindustrien op i fart

I takt med at madspild og singlemad spiller en større rolle for forbrugerne og dansk detail, får emballageindustrien også mere at lave. En ny stor undersøgelse viser, at de små indpakninger også er gode for helbredet.

Foto: Annelene Petersen/Jyllands-Posten

Kendte emballageproducenter som Brødrene Hartmann A/S og Smurfit Kappa Danmark kan lukrere på nogle af de trends som for tiden ruller ind over landets fødevarebutikker, skriver Finans.dk.

Danskerne skal spise singlemad, som skal være bæredygtigt, og det skal komme i indpakninger, som mindsker madspildet, og det kan blandt andet æggebakkeproducenten mærke og udnytte.

"Vi leger med tanken om at lave en ny emballage til eksempelvis æbler - til få eller flere stykker. Vi arbejder også med forskellige andre projekter. Der er tale om produkter, som vi har liggende i forlængelse af kerneforretningen. Vi holder af produkter der efterspørges i stort antal og med volumen. Ellers bliver prisen på vores emballage for dyr,"siger adm. direktør Ulrik Kolding Hartvig, Brødrene Hartmann, til Finans.dk.

Godt for helbredet

Ifølge en helt ny rapport fra Cambridge Universitet, publiceret i Cochrane Database of Systematic Reviews mener forskerne, at man ved at udfase store forpakninger kan nedbringe energioptaget med 16 pct. blandt indbyggerne i Storbritannien og med 29 pct. hos amerikanerne. Studiet har samlet data fra i alt 61 andre studier, der samlet har involveret 6.711 mennesker.

"Det kan synes indlysende, at jo større indpakningen er, jo mere spiser mennesker, men frem til det her systematiske analysearbejde har beviserne for den antagelse været for fragmenterede, og det samlede billede har indtil nu været ret uklart. Der har også været en tendens til at man skelede til personlige karakteristika som det at være overvægtig eller have mangel på selvkontrol som vigtigste grunde til at mennesker spiser for meget," siger doktor Gareth Hollands fra adfærds- og sundhedsenheden, der stod for at gennemføre den samlede undersøgelse.

Fakta går ind i kampen om singlerne

Singlekød er supermarkedets nyeste våben

Franske supermarkeder skriver under på madspildspagt

Rema klar med "små portioner dyrevelfærd"

Mere fra FødevareWatch

Milliardkoncern løfter indtjeningen på kager og slik

Kage- og konfekturekoncernen Givesco er lykkedes med at forbedre indtjeningen i løbet 2021, men ikke helt nok ifølge ledelsen. Koncernen har med sit store detailfokus også løftet omsætningen til lige knapt 3 mia. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier