Orkla opsluger norsk lakridsproducent

Den norske fødevarekoncern Orkla har købt en mindre producent af lakrids og anden konfekture i hjemlandet.
Foto: Lakrisgutta/Facebook
Foto: Lakrisgutta/Facebook

Det norske fødevareflagskib Orkla overtager nu den lille konfekturevirksomhed Lakrisgutta AS i hjemlandet. Det skriver Orkla i en pressemeddelelse.

Det er formelt set afdelingen Orkla Confectionery & Snacks Norge, der overtager den lille producent. Prisen på opkøbet er ikke oplyst.

Lakrisgutta startede med at sælge sin lakrids og andre konfektureprodukter på gaden i 2009, men er siden vokset til et ganske velkendt brand, der omsatte for 16,8 mio. norske kroner sidste år. Udover lakrids fremstiller selskabet også karameller og slikkepinde.

”Vi ser vækstmuligheder i dette opkøb, og selskabet passer godt til vores position i lakrids- og konfekturesegmenterne,” udtaler Jeanette Hauan Fladby, der er adm. direktør for Orkla Confectionery & Snacks Norge, i meddelelsen.

Orkla overtager Lakrisgutta 1. oktober og vil give yderligere detaljer om integrationen af selskabet på et senere tidspunkt.

Orkla investerer millioner i risbudding

Orkla ser tilbage på solidt halvår

Ny teknologi skal tømme Orklas flasker helt

Orkla køber østrigsk morgenmadsproducent

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også