McDonald's dropper buræg – om ti år
Når en Egg McMuffin bliver langet over disken om ti år, vil den med garanti ikke indeholde æg fra burhøns.
Reuters skriver onsdag, at McDonald's har besluttet sig for at udfase buræg i samtlige af sine 16.000 restauranter i USA og Canada.
Tiltaget kommer i kølvandet på en lignende beslutning om at stoppe med at servere kyllinger, der er opdrættet med antibiotika. Det berører samtidig et gigantisk indkøb af æg.
Ifølge Reuters køber McDonald's hvert år to milliarder æg til sine amerikanske restauranter, mens forbruget ligger på 120 millioner æg i Canada.
McDonald’s udvider amerikansk morgenmadssatsning