Franske supermarkeder skriver under på madspildspagt

I Frankrig var man for nylig på vej til at godkende et lovforslag, der ville gøre det ulovligt for landets detailkæder at hælde blegemiddel over usolgte fødevarer og gøre det lovpligtigt for kæderne at donere overskydende mad til velgørenhedsorganisationer. Men en ren teknikalitet gjorde, at loven alligevel ikke kunne vedtages.
Nu har de fleste af de store detailkæder i Frankrig dog alligevel forpligtet sig til at leve op til de foreslåede regler for nedbringelse af madspild.
Det skriver Food Navigator.
Den franske minister for økologi, bæredygtig udvikling og energi, Ségolène Royal, pressede på for at supermarkederne skulle forpligte sig til retningslinjerne og i den forgangne uge skrev en lang række af kæderne, herunder Carrefour, Auchan Intermarché, Aldi og Lidl, så under på et officielt dokument.
Det betyder, at de fremover skal donere usolgte, spiselige fødevarer til velgørenhedsorganisationer til indtag for mennesker eller dyr, at de ikke vil hælde blegemiddel over usolgte fødevarer for at gøre dem uspiselige og dermed undgå såkaldt skraldning, og at de fjerner holdbarhedsdatoer fra visse af sine private label-produkter såsom eddike og sukker.
”Vi vil gøre status om tre måneder for at sikre os, at alle lever op til forpligtelserne,” udtalte Ségolène Royal ifølge Food Navigator på en pressekonference.
Men madpildsreglerne kan også stadig nå at blive en officiel lov i Frankrig. Flere politikere har således presset på for at nyt lovforslag på baggrund af reglerne, skriver mediet.
Teknikalitet bremser fransk madspildslov
Fakta går ind i kampen om singlerne
Relaterede artikler:
Fakta går ind i kampen om singlerne
For abonnenter
Rapport: Europas madspild er af den gode slags
For abonnenter