FødevareWatch

Tidligere ejer skal lede Sambas flødebolle-bestyrelse

Bestyrelsen i Samba-producenten Elvirasminde har fået ny formand. Det er kun 10 måneder siden, at han solgte virksomheden til BonBon-stifterne i Spangsberg Chokolade A/S.

Foto: Rune Pedersen/ritzau/Arkiv

I sidste uge trådte Peter Ernst Wengler-Jørgensen tilbage som formand for bestyrelsen i flødebolleproducenten Elvirasminde A/S efter kun ti måneder på posten.

Han blev i slutningen af november sidste år indsat som bestyrelsesformand efter Ole Mølgaard Kristensen, kort før Elvirasminde blev opkøbt af BonBon-stifterne i Spangsberg Chokolade A/S, men nu skal han altså igen fungere som menigt bestyrelsesmedlem.

Fremover er det i stedet den tidligere Elvirasminde-ejer Esben Karstensen, der skal være bestyrelsesformand. Han har siden overdragelsen til Spangsberg Chokolade A/S fungeret som eksportdirektør i virksomheden, der primært har sine forretninger uden for landets grænser.

"I forbindelse med at man laver så stor en handel, som vi gennemførte sidste år, blev aftalen, at jeg skulle blive nogle måneder og gøre arbejdet færdigt på en række områder. Da den periode var overstået, spurgte Michael (Spangsberg, red.) så om ikke jeg kunne tænke mig hvervet som bestyrelsesformand i Elvirasminde med baggrund i mine mange års erfaringer og strategiske udviklingsevner," siger Esben Karstensen til FødevareWatch om sin nye post i virksomheden.

Han kommer i fremtiden til at fortsætte arbejdet med de selskaber, Elvirasminde har uden for landets grænser.

"Det skal jeg i fremtiden fortsætte med at tage mig af, men med lidt færre timer. Jeg skal varetage de her selskaber og deres interesser i udlandet, og så skal jeg som bestyrelsesformand selvfølgelig også være med til at udvikle forretningen i den retning, som gerne skal give den ønskede fremdrift," tilføjer Esben Karstensen.

Udover den nye formand består bestyrelsen af Michael og Frederik Spangsberg samt Torben Digemose.

Flødebolleforretning gav underskud i 2014

BonBon-stifter opkøber Samba-flødebollerne

Familiefirma sender frosne flødeboller til USA

Dansk slik går som varmt brød i udlandet

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier