To MRSA-tilfælde på Odense Universitetshospital

Hospitalets hygiejne-eksperter undersøger, om der findes en smittekilde på afdelingen. Alle patienter og personalet bliver nu podet for smitte.
Foto: Peter Klint/Polfoto/Arkiv
Foto: Peter Klint/Polfoto/Arkiv
HANS LØGSTRUP POULSEN

To patienter på Odense Universitetshospital har fået konstateret samme type MRSA. Det skriver DR Fyn.

De to patienter har tidligere på sommeren været indlagt på hospitalets ortopædkirurgiske afdeling. Her har de fået konstateret samme undertype af MRSA.

Den fundne MRSA er af typen CC 398, også kendt som svine-MRSA, som også findes hos nogle husdyr. Bakterien er særligt farlig for personer, som har et svækket immunforsvar eksempelvis efter en operation.

Minister ser listeria-udbrud håndteret efter bogen

Derfor er hospitalets hygiejne-eksperter gået i gang med at undersøge, om der findes en smittekilde på afdelingen. Det sker ved at pode samtlige ansatte og indlagte patienter og gennemgå alle arbejdsgange for rengøring og hygiejne. Fører det til opdagelsen af en smittekilde, sætter man et større beredskab i bevægelse.

"Det er en multiresistent bakterie, så det kræver stærkere medikamenter fra den øverste hylde. Derfor vil vi gøre alt hvad vi kan for at undgå at få MRSA indenfor dørene, og vi tager udbrud meget alvorligt," siger professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos til DR FYN.

Ifølge Hans Jørn Kolmos oplever Odense Universitetshospital lignende MRSA-udbrud en eller to gange om året.

Flere gravide får konstateret svine-MRSA

Tænk: Knap hver tredje pakke svinekød er MRSA-inficeret

Professor: MRSA-plan er uambitiøs og rykker ikke noget 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også