FødevareWatch

Israel til Heinz: I laver slet ikke ketchup

De israelske sundhedsmyndigheder mener ikke, at Heinz Ketchup kan klassificeres som ketchup. Selskabet må nu ændre sin produktmærkning i landet.

Foto: Toby Talbot/AP/POLFOTO/arkiv

Heinz Ketchup er muligvis verdens mest berømte tomatketchup, men ifølge israelske myndigheder kan den slet ikke klassificeres som sådan.

Det skriver mediet Food Navigator med henvisning til det israelske medie Ynet.

Landets sundhedsmyndigheder har efter prøver af Heinz’ produkt fastslået, at det ikke indeholder nok tomatpuré til at kunne kaldes ketchup, og derfor må det fremover ikke markedsføres under dette navn i Israel.

Efter israelske standarder skal ketchup indeholde minimum 41 pct. tomatpuré for, at det kan klassificeres som ketchup. Heinz siger selv, at selskabets produkt indeholder 61 pct., men prøver foretaget af myndighederne har vist, at den andel kun var på 21 pct.

Myndighedernes undersøgelse af Heinz Ketchup skete på foranledning af den lokale producent Osem Trade, der sidder på omkring to tredjedele af ketchupmarkedet i Israel. Selskabet har ifølge Ynet siden årsskiftet kørt en omfattende kampagne for at få myndighederne til at teste konkurrentens produkt.

Beslutningen fra landets sundhedsmyndigheder betyder, at Heinz fremover må bruge et hebræisk ord, der betyder noget i retning af ”tomat-krydderi” på sine produkter i stedet. Beslutningen berører dog ikke, storkoncernens engelske mærkning af produkterne i landet.

Ny teknologi skal tømme Orklas flasker helt

Dansk startup vil revolutionere ketchup-effekten

Ford satser på ketchupeffekt

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier