Kommune eksperimenterer med lokale råvarer
Der er angiveligt godt nyt til de ældre og de helt unge i sønderjyske Aabenraa Kommune.
Kantinepersonale fra kommunens dagplejer, daginstitutioner og plejehjem skal nemlig på workshop hos kokken Thorsten Schmidt fra restauranten Malling & Schmidt i forsøget på at øge fokus på sund mad baseret på lokale råvarer.
Det skriver DR Syd.
”Der skal sættes nye ting på menukortet, så vi får en større variation i madlavningen. Vi skal også sætte mere fokus på de mange dygtige producenter i vores lokalområde, som vi kan bruge råvarerne fra,” siger Aabenraas borgmester, Thomas Andresen (V) til mediet.