FødevareWatch

Industrien kræver opgør med afgifter

De er lækre, de er sunde, men belagt med afgifter. Nødder er blevet symbol på gakkede afgifter, der giver masser af besvær, men ikke ret mange penge i statskassen. Regeringen vil rydde op, men industrien har hørt løfter før.

Foto: Michael Mottlau/POLFOTO/arkiv

Sølle 10.000 kr. Det var, hvad statskassen fik i provenu på afgift af ubehandlede hasselnødde- og valnøddekerner i 2013. Til gengæld fik erhvervslivet en masse bøvl og administration.  

Hasselnødderne er bare ét eksempel på en lang række punktafgifter på alt fra mandler over sukker til te, der spænder ben for danske virksomheder og efterlader dem med store problemer.

Situationen er med et passende engelsk ord – nuts!

Sådan mener man i hvert fald i Dansk Erhverv, der er ved at få nok af afgifter uden dybere mening. Det fortæller markedschef Lotte Engbæk Larsen.

"Der er 10 forskellige satser på nødderne afhængigt af, om de er med eller uden skal. Og der er flere andre af den type afgifter, der generer virksomhederne. Om der er over eller under syv procent kakaoindhold i en vaffel med chokolade eksempelvis. Det er vanvittige grænsedragninger, der ikke giver mening, hverken sundhedsmæssigt eller økonomisk," siger Lotte Engbæk Larsen.

Analysehuset Wilke har for Finans foretaget en spørgeundersøgelse hos 113 virksomheder. Den bekræfter billedet fra Dansk Erhverv. Godt 56 procent oplever, at administrationen af afgifter er øget de seneste fem år.

Foto: Anders Thykier/Finans
Foto: Anders Thykier/Finans

"Det behøver ikke blive dyrt at gøre tingene mere enkle. Eksempelvis ved at gå fra 10 satser til én. Hvis man fjerner nøddeafgiften, vil det koste 190 mio. kr. Det er jo småpenge i den store kasse, men det vil betyde meget for virksomhederne. Skat siger, at det ikke kan lade sig gøre af hensyn til EU-regler, det tvivler vi på. Det handler om vilje," siger Lotte Engbæk Larsen.

Dansk Erhverv har forsøgt at råbe politikerne op siden 2010. Indtil videre mest for døve øren. For selv om både blå og rød blok har luftet ønsker om at lette byrden, er der kun sket mindre lettelser som fjernelse af den vægtbaserede emballageafgift, der skulle reducere plastforbruget i emballage.

Organisationen har i dag en liste med 14 mindre punktafgifter, der i alt bidrager med et provenu på knap 600 mio. kr. ud af et samlet afgiftsprovenu på knap 300 mia. kr., og som er direkte gererende for en lang række virksomheder både i produktions- og grossistledet.

Ifølge Knæk Afgiften, der kæmper for at fjerne afgifterne på nødder, kom nøddeafgiften i 1922 som skat på en luksusvare. I dag udgør nøddeafgifter mellem 5,49 og 33,06 kr. per kilo alt efter sort og tilstand og om nødderne er med eller uden skal eksempelvis.

Foto: Anders Thykier/Finans
Foto: Anders Thykier/Finans

I mange tilfælde bliver punktafgifterne indført for at ændre folks adfærd. Eksempelvis gennem mindre rygning, mindre sukker i de danske maver, mindre grænsehandel. Spørgsmålet er bare, om det virker.

Mange danskere køber stadig de dyrere fødevareprodukter, mens andre tager til udlandet, hvor de køber stort ind af billige produkter. Især det sidste er til skade for sundheden og bundlinjen i de danske virksomheder, lyder det fra flere af de virksomheder, Finans har været i kontakt med.

Søren Askegaard, professor og ekspert i forbrugeradfærd, SDU, mener, at "hyggen" spiller ind.

"Vi har nogle af Europas højeste afgifter på sukker og alkohol, men også et meget højt forbrug per indbygger. For en række forbrugere i visse dele af landet er grænsehandel en oplagt mulighed, men selv de, der har langt til Tyskland, synes jo at opretholde et ret højt forbrug af de afgiftspålagte varer. En afgift betyder således både større og mindre provenu på grund af grænsehandel. Jeg har ikke set nogen, der har turdet forsøge at gætte på størrelsesordenen af de to bevægelser," lyder det fra Søren Askegaard.

Heller ikke Bent Greve, ekspert i skatter og afgifter og velfærd ved Roskilde Universitetscenter, tror på adfærdsændringer forbundet med punktafgifterne.

"Man skal passe på med at argumentere med at punktafgifter skal væk af hensyn til grænsehandel, for der er ikke noget, der tyder på, at punktafgifter specifikt øger grænsehandel. En ændring vil primært betyde, at der kommer et hul, der skal dækkes andre steder," siger Bent Greve.

Ifølge Skatteministeriet forventes det samlede provenu fra punktafgifter at blive godt 15 mia. kr. i løbet af 2015. Det er en stigning på 13,6 procent siden 2007.

Foto: Anders Thykier/Finans
Foto: Anders Thykier/Finans

Provenuet kommer især fra tobaksafgift og chokoladeafgift, der står for henholdsvis 7,8 og 2,3 mia. kr. af det samlede provenu fra punktafgifter. Til sammenligning indbringer afgift på alkoholsodavand 35 mio. kr. i år.  

Den tidligere regering afsatte kort før valget 200 mio. kr. til at sanere punktafgifterne, mens Venstre i september 2014 foreslog at sanere for 250 mio. kr. i forbindelse med sit finanslovsudspil.

Ifølge regeringsgrundlaget kører Venstre videre i det spor og skruer endda gevaldigt op. Den nye regering vil afsætte tre milliarder kroner til at lette den administrative byrde forbundet med punktafgifter frem mod 2020.

Regeringsgrundlaget vækker glæde hos Dansk Industri.

Provenuet kommer især fra tobaksafgift og chokoladeafgift, der står for henholdsvis 7,8 og 2,3 mia. kr. af det samlede provenu fra punktafgifter. Til sammenligning indbringer afgift på alkoholsodavand 35 mio. kr. i år.  

Den tidligere regering afsatte kort før valget 200 mio. kr. til at sanere punktafgifterne, mens Venstre i september 2014 foreslog at sanere for 250 mio. kr. i forbindelse med sit finanslovsudspil.

Ifølge regeringsgrundlaget kører Venstre videre i det spor og skruer endda gevaldigt op. Den nye regering vil afsætte tre milliarder kroner til at lette den administrative byrde forbundet med punktafgifter frem mod 2020.

Regeringsgrundlaget vækker glæde hos Dansk Industri.

Kagefabrik jonglerer med afgifter for 12 mio om året

Jysk chokolademand: Halvér vores afgift over to år

Dansk Erhverv vil barbere spiritusafgiften

Høje omkostninger sender fødevarevirksomheder ud af landet

Mere fra FødevareWatch

Coop rykker rundt i direktørtruppen

Med afsæt i den nye strategi bliver der rykket rundt på stolene i koncernledelsen i Coop. I front for Superbrugsen vender en gammel kending tilbage og i Irma får man også ny kædedirektør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier