Urtekram-ejer poster millioner i politisk parti

Den dansk-canadiske ejer af den økologiske grossist Urtekram, Ross Jackson, har givet 2 mio. kr. i bidrag til et lille dansk parti.
Foto: Rasmus Baaner/Polfoto/Arkiv
Foto: Rasmus Baaner/Polfoto/Arkiv

Efter kritik af at Alternativet først havde tænkt sig at oplyse hvem dets økonomiske bidragydere er efter valget, lægger partiet nu kortene på bordet.

Og blandt dem viser sig at være ejeren af Urtekram, den dansk-canadiske Ross Jackson, som har lagt 2 mio. kr. i støtte til partiet.

Det skriver Information.

76-årige Ross Jackson mener, at Alternativet er det eneste parti, der rent faktisk anerkender Danmarks og den omkringliggende verdens reelle problemer, og derfor har han valgt at støtte op.

"De seneste 30 år er bruttonationalproduktet vokset i Danmark og en række andre lande, men resultatet har været et dårligere miljø og større ulighed – og uden at vi har fået en bedre livskvalitet. Samtidig sætter verdensøkonomien velfærdsstaten under pres, fordi arbejdspladserne forlader landet. Der er Alternativet det eneste parti som prøver at sætte en ny dagsorden ved at sige, at vi er nødt til at diskutere de her problemer," siger Ross Jackson.

Uffe Elbæk afviser, at partiet risikerer at komme til at stå i en afhængighedssituation af de store bidragsydere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også