FødevareWatch

Nye ejere i Hjem-Is leverer overskud

Efter købet af Hjem-Is er det lykkedes de fire nye ejere at vende et solidt minus til plus. En bredere produktportefølje har været en del af løsningen.

Foto: Rikke Madsen/Polfoto/Arkiv

Da 2013 løb ud købte Frank Jørgensen Waller og Erik Thaysen samt brødrene Tom og Per Roth brandet Hjem-Is fra Nestle.

Det havde indtil da været en forretning med tab, men i løbet af 2014 er det lykkedes den nye ejerkreds at skabe overskud. Et underskud er således vendt til et overskud før skat på 7,2 mio. kr.

Det skriver Børsen.

De fire nye jeres stod oprindeligt bag Viking Is, som er en udbryder-afdeling af Hjem-Is-koncernen.

”Vi er meget tilfredse med resultatet i et år præget af integration af selskaberne Hjem-Is og Viking Is, men selvfølgelig særligt stolte over, at turnarounden og de valgte, strategiske fokusområder slår igennem på bundlinjen allerede i år ét,” siger adm. direktør Frank Jørgensen Waller til avisen. Han kan notere sig, at hans selskab har en soliditet på knap 20 pct. og en egenkapital på 7,5 millioner kroner.

I 2013 leverede Nestlé et driftsunderskud på cirka 15 mio. kr.

En del af taktikken for de nye ejere har været at fylde bilerne med mere end bare is. Det seneste år har man således kunnet købe kaffe, vand og sandwich udover sin isvaffel.

"Vi vil arbejde yderligere med dette område. Her ligger et stort potentiale. Vi har bilerne kørende alligevel og kan udnytte vores distributionsnet på mange flere måder end hidtil,” siger Tom Roth, der sammen med Per Roth er driftsansvarlige direktører.

”Vi har blandt andet investeret i fem event-biler, som vi kalder dem. Det vil sige biler som er kørende cafeterier, hvor man ud over is-produkter kan få blandt andet kaffe, vand og sandwiches. Dem vil folk kunne møde på strande og til festivaller m.v. – der hvor folk er, når vejret er godt og man ikke er hjemme, når og hvor Hjem-IS bilen kommer”, forklarer Per Roth

Hjem-IS outsourcede i fjor blandt andet driften af de centrale frostlagre. Kernen i virksomheden er fortsat de ti geografisk spredte depoter. Tre af disse overtog hovedselskabet selv driften af tidligere på året. De andre drives på en partnermodel af franchisere. Aftalerne med disse er blevet justeret, så de er endnu mere incitamentsbaseret end tidligere, skriver Hjem-Is i en pressemeddelse.

Også franchisetagerne har haft et godt regnskabsår 2014, noterer man sig i årsregnskabet fra Hjem-IS Danmark A/S. Den samlede Hjem-IS bilflåde består pt. af 121 frostbiler.

Forventningen til regnskabet for 2015 er lidt lavere end for 2014 grundet fortsat betydelig investering i forretningsudvikling, men forventes stadig at ligge i størrelsesordenen 4-6 mio. kr

Hjem-Is-bilen har blandet kæmpe eskimoer med laksefileter

Vandkongen klar til ekspansion

Frosne tigerrejer og frølår giver millionoverskud

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier