FødevareWatch

Danish Crown-rival vil investere 3 mia i svineproduktion

Tyske Tönnies er klar med milliardinvesteringer i den serbiske svineproduktion. På 20 nye svinebrug vil slagterikoncernen overgå hele landets nuværende svineproduktion.

Foto: Colourbox

I oktober sidste år kom det frem, at den tyske slagterikæmpe og Danish crown-rival Tönnies Fleisch vil foretage en milliardinvestering i svineproduktion i Serbien sammen med lokale bønder og dermed skabe 8.000 nye arbejdspladser i landet.

Men nu har selskabet og den serbiske regering sammen annonceret, at investeringen bliver mere end dobbelt så stor som først antaget.

Det skriver det bulgarske nyhedsbureau Novinite med henvisning til et serbisk medie.

Oprindeligt lød beskeden, at Tönnies ville investere 200 mio. euro i projektet. Nu har regeringen og selskabet dog underskrevet en hensigtserklæring, og ved den lejlighed sagde Serbiens premierminister Aleksandar Vucic ifølge nyhedsbureauet, at investeringen fra Tönnies vil være på hele 420 mio. euro - det svarer til samlet 3,13 mia. kr.

Clemens Tönnies sagde samtidig ved ceremonien for underskrivelsen af hensigtserklæringen, at selskabet snart vil begynde at opbygge de første fem af i alt 20 svinebrug i landet.

Ifølge premierministeren vil Tönnies avle 3 millioner svin på de 20 gårde, hvilket er mere end hele Serbiens nuværende svineindustri.

Indtil videre er der altså blot tale om, at de to parter har underskrevet en hensigtserklæring, men premierministeren fastslog, at en egentlig kontrakt vil blive underskrevet indenfor den næste måned.

Tönnies Fleisch er blandt de største svineproducenter i Europa og har også produktion i Danmark gennem datterselskabet SB Pork.

Tönnies' danske vækst

Også i Danmark vokser Tönnies forretningen, og som FødevareWatch skrev tidligere i april, så har SB Pork fået smag for det danske hjemmemarked og derfor investerer man et tocifret millionbeløb i virksomheden og sætter ekstra fart under de danske svineslagtninger.

Det sagde selskabets direktør Torben Sønnichsen efter, at selskabet for nylig kunne offentliggøre et 2014-overskud ovenpå en række år med underskud. I 2014 rundede omsætningen to mia. kr.

"Det er en målrettet vækst, man har haft i SB Pork gennem længere tid, men det har ikke rigtig båret frugt gennem de sidste mange år. Men i 2014 får man gennemført et turn-around, specielt i 4. kvartal, og det er det, der bærer overskuddet igennem. Man kan kalde det målrettet vedholdenhed fra Tönnies’ side. Da jeg kom 1. november 2014, kunne man allerede se trenden i, at den volumenforøgelse, som vi har haft, begynder at bære frugt stille og roligt i form af langt bedre resultater. Tilsvarende handler det om at få sat de rigtige afsætningskanaler i spil – og få dem brugt," sagde Torben Sønnichsen.

Tysk Danish Crown-rival investerer i Østeuropa

Tönnies vil udvide tæt ved den danske grænse

SB Pork klar til en offensiv på hjemmemarked

Flæskefyrstens familiefejde SB Pork klar til en offensiv på hjemmemarked

Mere fra FødevareWatch

Sommertid på FødevareWatch

I de kommende fem uger udkommer FødevareWatch med ét dagligt nyhedsbrev, hvor vi løbende vil bringe nyheder fra branchen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier