FødevareWatch

Tesco leverer værste regnskab nogensinde

Detailgiganten har haft et forfærdeligt år og slutter 2014 af med en stor nedskrivning. Regnskabet er det værste i kædens historie.

Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/POLFOTO/arkiv

Den britiske koncern Tesco har præsenteret det værste regnskab nogensinde. Dagligvaregiganten havde sidste år et tab på ikke mindre end 66 mia. kr. før skat efter et elendigt år.

Tesco er den største aktør indenfor dagligvarer i Storbritannien, men selskabet har tabt markedsandele både internationalt og på hjemmemarkedet, hvor discountkæder som Aldi og Lidl har massiv medvind.

"Det har været et meget svært år for Tesco. Resultaterne afspejler en forværring i markedet og mere væsentligt en forringelse af vores konkurrenceevne i de senere år," siger Tesco-chef Dave Lewis i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

Vi har set de realiteterne i øjnene, forsøgt at trække en streg i sandet i forhold til fortiden"

Dave Lewis, adm. direktør, Tesco
I Storbritannien faldt salget i butikkerne med 3,6 pct., og det er alvorligt i et ellers stabilt marked for dagligvarer.

Også butikker og varehuse i Europa skuffede på grund af stigende konkurrence. I Irland, som er et stort marked for Tesco, dykkede salget med 6,3 pct. Også i Asien, som anses for et vækstmarked, faldt omsætningen og indtjeningen på en række vigtige markeder.

En stor del af underskuddet skyldes nedskrivninger for 73 mia. kr. Tidligere er det blevet afdækket, at Tesco havde værdisat bygninger og andre aktiver for højt. Derfor nedskriver koncernen værdien af ejendommene i Storbritannien med op mod 50 mia. kr.

Den underliggende drift viste et beskedent overskud på 961 mio. kr.

En ny ledelse i Tesco har lagt en plan, som skal bringe selskabet gennem krisen, og ifølge topchefen er resultaterne begyndt at vise sig.

"Vi har set de realiteterne i øjnene, forsøgt at trække en streg i sandet i forhold til fortiden, og vi er begyndt at bygge op igen. Vi har allerede set opmuntrende tegn fra det, vi har gjort hidtil," konstaterer Dave Lewis.

Analytikere: Tesco vil nedskrive med 31 mia kr

Chef-flugten fortsætter i Tesco

Tidligere Tesco-direktør skifter til kriseramt konkurrent

Tesco skal måske fyre 10.000

Mere fra FødevareWatch

Højere omkostninger rammer Danish Crown på indtjeningen i halvåret

Halvårsregnskabet for kødkoncernen viser fremgang på toplinjen, mens indtjeningen falder som følge af dyrere energi, transport og emballage. Salgsfokus er rettet på omstilling væk fra Kina og mere afsætning i Europa og markeder som USA og Japan. Fokus på flere plantebaserede produkter.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier