Bredt fødevareforlig skal fange brodne kar

Målet om at højne den danske fødevaresikkerhed ligger bag nyt politisk forlig, som netop er kommet på plads.
Foto: Janus Engel/Polfoto/Arkiv
Foto: Janus Engel/Polfoto/Arkiv

Regeringen har indgået et nyt 4-årigt fødevareforlig med Enhedslisten, SF, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

Det fremgår af en nyhedsmeddelelse fra Fødevareministeriet, hvis minister Dan Jørgensen (S) siger:

"Med det nye forlig kan vi sikre et fortsat højt niveau for den danske fødevaresikkerhed. Vi kommer til at gå mere målrettet efter de brodne kar, der gang på gang overtræder reglerne samtidig med, at vi styrker Fødevarestyrelsens rejsehold." Han fortsætter:

"Sidste sommers listeriaudbrud viser, hvor vigtigt det er, at vi er på stikkerne og hele tiden sørger for at optimere fødevaresikkerheden. "

Fødevareforliget lægger op til en række initiativer på følgende områder, fremgår det af meddelelsen:

*Fokuseret kontrol – flere risikobaserede kontroller

*Mere vejledning af virksomheder omkring overholdelse af regler for fødevaresikkerhed

*Fair konkurrence - opnormering af rejsehold og etablering af whistleblowerordning

*Forbrugersikkerhed med fokus på kemiske og mikrobiologiske forureninger i fødevarer

Det mener partierne

I alt afsættes der 354,5 mio. kr. frem mod 2018. Partierne bag aftalen er tilfredse med, at det er lykkes at blive enige om et nyt fødevareforlig. I pressemeddelelsen er følgende kommentarer:

Dansk Folkeparti:

"Jeg er glad for at vi fastholder den retning, der blev udlagt ved Fødevareforlig 1 og 2, hvor vi går imod mere vejledning og ikke kun fokuserer på kontrol. Fødevaresikkerhed er vigtig for fødevaresikkerheden og eksporten og det bidrager denne her aftale til, "siger ordfører Rene Christensen.

Venstre:

"For Venstre har det været vigtigt at bekæmpe den vilkårlighed, som virksomheder risikerer at blive udsat for, så vi sikrer den enkeltes retsstilling. Samtidig lægger vi nu op til mere vejledning af virksomhederne fremfor kun at fokusere på kontrol og bøder," siger Esben Lunde Larsen.

De konservative:

"Vi er glade for, at vi bevarer smileyordningen, som vi kender den i dag, så forbrugerne og virksomhederne ikke bliver forvirrede over at skulle forholde sig til nye kategorier, "siger ordfører Daniel Rugholm.

Socialdemokraterne:

"Jeg er godt tilfreds med, at vi tager hul på brug af ny teknologi og derved skaber grundlag for, at teknologien kan anvendes og udbredes fra Danmark," siger ordfører Orla Hav.

De radikale:

"Vi glæder os over, at vi med fødevareforliget kan gøre det lettere at være en lille fødevareproducent," siger ordfører Ida Auken.

SF:

"Det er vigtigt, at vi fortsætter den gode indsats mod farlig kemi i fødevarer og lemper vilkårene for små gårdproducenter under hensynstagen til fødevaresikkerheden," siger ordfører Lisbeth Bech Poulsen

Hækkerup: L&F godt tilfreds med fødevareforlig

DI positiv over for nyt fødevareforlig

Dan J. åbner for privat fødevarekontrol

Minister lover flere penge til bedre listeria-indsats

Et år med Dan J: Det mener erhvervet om ministeren

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også