En del af Watch Medier

FødevareWatchsøndag5. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Fødevarer
  • Drikkevarer
  • Detail
  • Fiskeri
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Fødevarer
  • Drikkevarer
  • Detail
  • Fiskeri
  • Servering
  • Foodservice
  • International
18.03.2015kl. 12.50

Hjem-Is-bilen har blandet kæmpe eskimoer med laksefileter

De nye ejere af Hjem-Is har proppet flere varer i bilerne og gør sig store planer for 2015. Men de er udfordret, siger en ekspert.
Foto: Rikke Madsen/Polfoto/Arkiv
Finans
AF PETER SIMONSEN

Når lyden af den karakteristiske Hjem-Is-klokke fylder villaveje landet over, er det ikke længere kun et lokkende varsel om flødeis.

Brød, pølser, pizza, kyllingelår og laksefileter er blot nogle af de frostvarer, som Hjem-Is-bilen er lastet med, og det er langt fra slut med at fylde de blå isbiler med varer, som ikke har meget at gøre med is.

Det siger direktør i Hjem-Is, Frank Jørgensen Waller.

Siden fødevaregiganten Nestlé i december 2013 solgte Hjem-Is, der samtidig fusionerede med Viking-Is, har han sammen med sine partnere Tom Roth og Per Roth samt resten af medarbejderstaben i Hjem-Is haft travlt med at tilpasse forretningen, og det er ikke sket med et snuptag.

Hjem-Is-bilen er nærmest blevet et stykke dansk kultur. Den glæde, folk hører, når klokken ringer, er en del af vores berettigelse"

Frank Jørgensen Waller, direktør, Hjem-Is
"Vi har outsourcet al lagerkapacitet til en ekstern aktør og flyttet hovedkontoret fra Kolding til Aabenraa. Og ikke mindst har vi udvidet sortimentet i Hjem-Is-bilerne og igangsat en række initiativer, der igen skal gøre Hjem-Is til en sund forretning," siger Frank Jørgensen Waller.

Under Nestlés ejerskab var Hjem-Is tynget af flere store underskud – senest i 2013, da bundlinjen viste et minus på 95,9 mio. kr. – men det er nu vendt. 

Endnu mangler Hjem-Is’ regnskab for 2014 de sidste revisorstempler og er derfor ikke offentliggjort, men Frank Jørgensen Waller fortæller, at selskabets franchisetagere har omsat for 270 mio. kr., og der er sorte tal på bundlinjen.

De gode tider i isbranchen ligger ellers langt bagude. Sukkerafgifter og gebyrer har gjort det dyrt at producere og sælge is i Danmark, mener Frank Jørgensen Waller, og liberaliseringen af lukkeloven gjorde ondt, fordi Hjem-Is nu skal konkurrere med dagligvarebutikker, der holder længe åbent – også i weekenderne.

Vil levere dagligvarer til døren

På syngende sønderjysk konstaterer Hjem-Is-direktøren, at han ikke lader sig kue af de svære markedsvilkår. Han vil hellere fokusere på det positive:

"Vi har over 100.000 faste kunder og et unikt brand, som 94 pct. af danskerne kender. Vores biler kan nå ud til enhver husstand i Danmark inden for 24 timer, og vi tilbyder flødeis af høj kvalitet og i alle afskygninger. Det skal vi udnytte," siger Frank Jørgensen Waller.

Han ser en stigende tendens til, at danskerne ønsker dagligvarer leveret til døren, og derfor lancerer Hjem-Is efter sommeren en ny netbutik, der giver kunderne adgang til varer, man ikke ellers kan finde i Hjem-Is-bilen. Det endelige sortiment er ikke besluttet.

Enten vil Hjem-Is stå for netbutikken selv eller lave et samarbejde med en ekstern aktør, f.eks. en supermarkedskæde, og netbutikken bliver ikke den eneste store satsning i 2015.

Salget af is i sommermånederne skal forbedres, især når vejret er godt, og danskerne forlader villavejene for at slikke sol på stranden, så Hjem-Is vil opstille kioske ved et halvt hundrede strande.

Ingen af initiativerne kan dog ændre på, at den karakteristiske Hjem-Is-bil er grundstenen i forretningen. Sådan er det nu – og sådan vil det altid være.

"Hjem-Is-bilen er nærmest blevet et stykke dansk kultur. Den glæde, folk hører, når klokken ringer, er en del af vores berettigelse. Og selvom sortimentet i bilen er vokset, er bilen stadig den samme med alle de velkendte isklassikere," understreger Frank Jørgensen Waller, der drømmer om en årlig omsætning på 400 mio. kr. i 2018.

Forbrugerne skal ændre opfattelse

Hvis Hjem-Is skal have så stor succes med at blande flødeis og laksefileter, kræver det imidlertid, at danskernes opfattelse af Hjem-Is ændrer sig.

Det mener Flemming Birch, der er ekspert i forbruger- og detailtrends og direktør i konsulentfirmaet Birch & Birch.

Når jeg bliver vækket af Hjem-Is-bilen, tænker jeg ikke: Uh, jeg skal have en frysepizza"

Flemming Birch, detailekspert, Birch & Birch
"Når jeg bliver vækket af Hjem-Is-bilen, tænker jeg ikke: Uh, jeg skal have en frysepizza. Jeg tænker på is. Hjem-Is er nødt til at flytte vores bevidsthed og få os til at forbinde brandet med andet end is. Og det bliver ikke nemt," siger Flemming Birch.

Om Hjem-Is’ nye netbutik siger han, at levering kan blive en udfordring. Kunderne skal vide præcist, hvornår Hjem-Is-bilen triller ind foran deres matrikel, understreger Flemming Birch.

"Det handler om at gøre det nemt og bekvemt for folk, og de er jo nødt til at være hjemme, når Hjem-Is-bilen kommer. Det bliver lidt af en opgave at få logistikken til at fungere."

Hjem-Is på vej med 50 kiosker

Irmas netbutik har vokseværk

Leveringsfællesskaber på nettet vinder frem

Nemlig.coms bundlinje trukket ned i stort minus

Relaterede artikler:

  • Foto: Mette Ragner

    Hjem-Is på vej med 50 kiosker

  • Der er stadig langt til de fysiske butikker, men nethandlen er på vej frem hos danskerne. | Foto: /ritzau/Joachim Ladefoged

    Irmas netbutik har vokseværk

    For abonnenter

  • "Det er gået utroligt godt, og taget i betragtning at vi endnu ikke har brugt ret mange kræfter på markedsføringen, så er tilslutningen over al forventning," siger idemanden bag Øko til Folket to en halv måned efter opstart. | Foto: Michael Hansen

    Leveringsfællesskaber på nettet vinder frem

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Boris Frederiksen er nu udpeget som kurator i syv Skare-selskaber under konkurs. | Foto: PR
Fødevarer

Statens advokat overtager kurator-plads i Skare-konkursboer

”Opretholder delvis driften” i Vejen-selskaber, melder nyindsat kurator, mens man arbejder på et salg.
  • Skare-kurator: Vi arbejder på et salg
  • Ugen i Skare-koncernen: dokumentmangel, konkurser og købere

For abonnenter

Foto: Morten Schärfe
Fødevarer

Ugen i Skare-koncernen: dokumentmangel, konkurser og købere

For abonnenter

Arkivfoto fra Hilton Foods i Aarhus. | Foto: Finn Frandsen
Fødevarer

Coop-slagteri undlod at infomere myndigheder om problemer hos Skare

Foto: Lars Skaaning
Fødevarer

Fødevarestyrelsen: Skare-sagen fortsætter hos os

For abonnenter

Foto: Gorm Olesen
Fødevarer

Skare-kurator: Vi arbejder på et salg

For abonnenter

Foto: Lars Skaaning / Ritzau Scanpix
Fødevarer

Konkurrent melder pas på at købe Skare-aktiviteter

For abonnenter

Læs også

Foto: Mads Nissen
Fødevarer

Gitte Skare er fortid i Dansk Industri

Gitte Skare trækker sig som formand for Fødevareindsutriens Arbejdsgiverforening, som næstformand i DI Fødevarers branchebestyrelse og som medlem i DI’s hovedbestyrelse.

For abonnenter

Foto: Torben Salomonsen
Fødevarer

Stor interesse for Skares pålægsforretning

De økonomiske kvaler i Skare-koncernen og medfølgende konkursbegæringer indbefatter ikke pålægselskabet Skare Food. Fra detailbranchen meldes der om interesse for at handle med selskabet, erfarer Fødevarewatch.

For abonnenter

Foto: Lars Skaaning / Ritzau Scanpix
Fødevarer

Konkurrent melder pas på at købe Skare-aktiviteter

Tönnies-koncernen er ikke i markedet for at tilkøbe danske pålægs- eller kødproduktion fra den konkursramte Skare-koncern, melder formand. Danish Crown afviser at kommentere.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Statens advokat overtager kurator-plads i Skare-konkursboer – 4. feb.
  • Coop-slagteri undlod at infomere myndigheder om problemer hos Skare – 4. feb.
  • Ugen i Skare-koncernen: dokumentmangel, konkurser og købere – 3. feb.
  • Planteforædler køber landbrugsjord og satser mere på ærter – 3. feb.
  • Dansk juicekæde betaler millionforlig i USA i sag om kønsdiskriminering – 3. feb.
  • Skare-kurator: Vi arbejder på et salg – 3. feb.
  • Konkurrent melder pas på at købe Skare-aktiviteter – 3. feb.
  • Fødevarestyrelsen: Skare-sagen fortsætter hos os – 3. feb.
  • Foodtech-virksomhed reviderer strategi efter fejlslået investorjagt – 3. feb.
  • De globale fødevarepriser falder for tiende måned i træk – 3. feb.
  • Rokade i direktionen hos Hanegal-ejer – 3. feb.
  • Coop-bagland bakker op om store forandringer – men vil se resultater – 3. feb.
  • Kampen om fødevareleverancer til 77 kommuner er begyndt – 3. feb.
  • Salling Group-topchef ser flere årsager til detailopbrud – 3. feb.
  • Ny DSK-direktør ærgrer sig over Irma-farvel – 3. feb.
Flere nyheder

Job

  • Produktionsteknisk Inspektør til Tican i Brørup

  • Adm. Direktør til SEGES Innovation p/s

Watch Job

  • Centerdirektør til Sønderborg

  • Regnskabs-/økonomichef

  • Jurister søges til Corporate Legal i Danmarks Eksport & Investeringsfond

  • Forvaltningsservicechef i Vestforbrænding

  • Business Controller til DAHL Advokatpartnerselskab i Jylland

Se flere jobs

Job

  • Produktionsteknisk Inspektør til Tican i Brørup

  • Adm. Direktør til SEGES Innovation p/s

Se flere jobs

Kolofon

FødevareWatch
Søg

Sektioner

  • Fødevarer
  • Drikkevarer
  • Detail
  • Fiskeri
  • Servering
  • Foodservice
  • International
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Stine Skriver

stine.skriver@fwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8424

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7443

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7443

Job

Abonnement

Prøv FødevareWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

fodevarewatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7443

Læs mere om abonnement her

Adresse

FødevareWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8388

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © FødevareWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
FødevareWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge