FødevareWatch

Avis: Tesco solgte bananer med dødbringende edderkopper i

Den britiske supermarkedskæde Tesco har solgt bananer, som indeholdt en type edderkop, der er blandt de mest dødbringende i verden og hvis bid kan give mænd en smertefuld fire timer lang erektion.

Foto: Colourbox

Den pressede britiske detailgigant Tesco, der blev indhyllet i en større regnskabsskandale sidste år, er nu havnet i nye problemer – men denne gang af en lidt anderledes natur.

Det skriver den britiske avis The Telegraph.

Ifølge avisen har supermarkedskæden nemlig solgt bananer, der indeholdt edderkopper af en yderst giftig art. Den 43-årige Maria Layton købte en klase bananer i en af kædens butikker, men da hun kom hjem opdagede hun, at bananerne var fyldt med, hvad der viste sig at være pupper.

Da de begyndte at klække skyndte hun sig at fange dem i en madbeholder, inden hun ringede til Tescos kundeservice.

Det viste sig, at edderkopperne var af typen brasiliansk vandreedderkop, der er verdens giftigste edderkop og hvis gift i høje doser kan slå et menneske ihjel, mens den i mindre doser kan give mænd en smertefuld erektion, der varer i op til fire timer. Edderkoppegiftens indvirkning på mænds erektion gør også, at den undersøges af forskere til brug i potensmedicin, skriver avisen.

Det er ikke første gang, at et supermarked i Storbritannien uforvarende er kommet til at sælge bananer, der havde brasilianske vandreedderkopper i sig. Og det var ifølge Maria Layton derfor, at hun blev klar over faren, da hun kunne genkende edderkoppepupperne på bananerne.

Medie: Drastiske ændringer på vej i Tesco

Tesco solgte svinepølser med kylling

Tescos finansdirektør får stort gyldent håndtryk

Tesco bliver undersøgt af vagthund

Tesco undersøges for regnskabsfus

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier