Betal mælk og bacon med Mobilepay

Med en MobilePay-betaling i en netbutik taster kunden sit telefonnummer i stedet for kortnumrene, åbner MobilePay-appen på telefonen og godkender betalingen.
Foto: ULRIK JANTZEN/DANSKE BANK
Foto: ULRIK JANTZEN/DANSKE BANK
AF CLAUS IVERSEN OG KRISTOFFER BRAHM

Føtex - vi gør mere for dig. Sådan lyder Føtex' slogan, og nu gør supermarkedskæden det også muligt at betale for varerne med MobilePay. Dermed bliver det nu muligt at handle ind helt uden at have sin tegnebog i baglommen.

Det kommer konkret til at foregå sådan, at kunderne som sædvanligt lægger varerne op på båndet ved kassen, som så bliver scannet af kassedamen, men i stedet for at betale med kontanter eller dankortet, kan man holde ens mobiltelefon op foran et Mobilepay-ikon ved kassen. Så er varerne betalt.

Det kræver blot, at bluetooth er slået til, hvis man har en iPhone, eller at NFC er aktiveret, hvis man har en Android- eller en Windows-telefon.

"Vi går live i dag med premiere i Aarhus. Men vi tror, at det kommer til at vinde indpas bredt i dansk detailhandel," siger Kenneth Nielsen, direktør for e-handel i Dansk Supermarked.

For Dansk Supermarked har det været afgørende, at løsningen er hurtig og nem at bruge, fordi der ofte er stort pres på kasselinjerne i varehusene.

"Der er virkeligt run på i varehusene, hvor tingene går meget, meget hurtigt. Det er utrolig vigtigt, at det skal gå hurtigt, være intuitivt og nemt. Det mener vi, at vi har fået lavet en rigtig god løsning på," siger Kenneth Nielsen.

Kun første skridt på vejen

For Danske Bank er Føtex kun første skridt på vejen, som skal sikre MobilePay et fortsat overtag i forhold til konkurrenten Swipp.

"Vi er ret sikre på, at det her bliver fremtidens betalingsløsning i dagligvarehandlen. Derfor har vi strategisk arbejdet hurtigt på hurtigt at få det klar. Vi regner med at brede det ud til alle typer af butikker. Vi er sikre på, at danskerne vil tage det til sig," siger Jesper Nielsen, direktør for forretningsudvikling i Danske Bank, som har en omsætning på MobilePay på ca. 1 mia. kr. om måneden.

I første omgang kører Dansk Supermarked test i fire Føtex-forretninger, men i løbet af et år rulles løsningen ud i alle Føtex, Netto og Bilka-forretninger. Målet er, at 5 pct. af transaktionerne svarende til 10 mio. transaktioner årligt skal ske med MobilePay.

Parterne vil ikke oplyse, hvordan de fordeler regningen for betalingerne mellem sig.

"Det er et anliggende mellem Dansk Supermarked og os. Men det er vigtigt at sige, at det er gratis for forbrugerne," siger Jesper Nielsen.

Sådan bliver fremtidens indkøbsnet

Kan Nemlig.com fastholde momentum?

Del artikel

Relaterede artikler:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også