Ministerium kritiseres for at stække vækstplan

Landbrug & Fødevarer(L&F) samt flere af Folketingets fødevareordførere kritiserer tiltag fra miljøministeriet for at svække de politiske intentioner i Vækstplan for Fødevarer, og man savner bedre koordinering mellem ministerierne.
Det skriver Altinget.dk.
Et eksempel er vækstplan-punktet om vedligeholdelse af vandløb i, hvor det ifølge L&F hedder, at “aftaleparterne er enige om, at ændret vandløbsvedligeholdelse i form af reduceret grødeskæring ikke indgår i kataloget (...)”, men netop vandløbsvedligeholdelse indgår i Miljøministeriets første vandplaner, der kom i oktober sidste år.
“Hvis man læser Vækstplanen for Fødevarer, synes jeg ikke, man kan være ret meget i tvivl om, hvad den politiske aftale er med hensyn til vedligeholdelse af vandløb, men i retningslinjerne for vandplanerne og i bilag syv er der en udførlig kogebog i, hvordan man får dårligere afvanding i Danmark i direkte modstrid med aftalen,” siger L&F-direktør Flemming Nør-Pedersen til Altinget.
Fødevareordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti, Erling Bonnesen og René Christensen bakker op om kritikken og efterlyser større koordinering ministerierne imellem, mens miljøminister Kirsten Brosbøl(S) afviser kritikken med, at den punktet med den reducerede grødeskæring ikke indgik i det seneste udkast til vandområdeplanerne, som blev lagt frem i december.
Auken kalder EU's hormonkonklusion for skandaløs