Det økologiske salg vokser ’hinsidan’

Det er ikke kun i de danske supermarkeder, at der er godt gang i salget af økologiske fødevarer.
I Sverige har forbrugerne i den grad også fået øjnene op for økologi, og det kan aflæses i tallene for 2013, hvor salget er vokset med hele 38 pct.
Branchesitet Oikos.no skriver, at det især er svensk produceret økologi, der ryger i indkøbskurven på den anden side af sundet.
Cecilia Ryegård, redaktør på Ekoweb, vurderer, at væksten både skyldes en stigende efterspørgsel, men også at detailkæderne satser mere på økologi.
Hun mener samtidig, at salget kunne have været endnu højere, hvis der var flere økologiske varer på hylderne.
”Manglen har været tydelig, når det gælder vigtige varer som f.eks. æg, kød og en del mejeriprodukter. Salgsvæksten kunne altså have været endnu større,” siger Cecilia Ryegård om tallene, der kommer fra en brancherapport.
Ifølge Danmark Statistik er 7,8 pct. af alle solgte fødevarer i Danmark økologiske.
Samtidig har regeringen fredag lanceret den endelige version af sin handlingsplan, der gælder frem til 2020 og bl.a. indebærer, at det økologiske areal skal fordobles, mens både eksporten og andelene af økologi i de offentlige køkkener skal øges.
Irma klar med økologisk lavprisserie
Relaterede artikler:
Irma klar med økologisk lavprisserie
For abonnenter
Priskrig kan ramme øko-landmænd og fødevareproducenter
For abonnenter