Arla etablerer nyt asiatisk hovedsæde

Det kinesiske og sydøstasiatiske marked rummer store vækstmuligheder, og derfor er Arla nu klar med ny forretningsenhed og regionalt hovedsæde.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

Troen på, at det er i Kina og Sydøstasien, at fremtidens gode forretninger skal gøres er så stor i Arla, at man nu etablerer en ny forretningsenhed i regionen, og hovedsædet skal fra marts ligge i Kuala Lumpur, Malaysia.

Med en samlet befolkning på 2,3 mia. mennesker er kundegrundlaget i den grad tilstede i det kinesiske og sydøstasiatiske område, og Arla regner med, at omsætningen i området indenfor de næste fem år vil vokse til godt én mio. euro.

"I tæt samarbejde med vores partner Mengniu har vi udviklet vores marked i Kina. Vi har fået vigtig erfaring og indsigt, som vil kunne være løftestænger til videre acceleration af vores ekspansion i Asien. Vi har styrket vores tilstedeværelse i flere sydøstasiatiske lande, og det er tid til at flytte den øverste ledelse og vigtigste ledelsesfunktioner til regionen," siger koncerndirektør Finn Hansen, chef for Arla Foods' Consumer International.

”Made in Europe” hitter i Kina

Den nye forretningsenhed skal ledes af Jesper Colding, der er udpeget som Senior Vice President. Han sidder for øjeblikket i ledelsen i Mengniu-mejeriselskabet, som Arla har et joint-venture med i Kina. Før arbejdet som Vice President for Marketing i Mengniu havde Jesper Colding i perioden fra 2009 til 2012 ansvaret for oste- og BSM-kategorien i Arla Global Categories.

Jernmalmsmilliardær vil sælge mælk til Kina

Om det kommende arbejde i Kuala Lumpur siger han:

"Asien rummer så meget potentiale. Der er en voksende velstand blandt folk, og de bliver mere og mere bevidste om vigtigheden af et godt helbred og valg af ernæring. Vi vil bygge videre på den gode fundament, der er skabt, samt forfine vores tilgang til markedet så vi kan fremskynde leveringen af den strategiske ambition. Jeg er så heldig at få mulighed for at lede den næste fase af Arlas rejse i et område, jeg har mistet mit hjerte til," udtaler Jesper Colding.

Den hidtidige leder af Arlas kinesiske forretningsenhed, Frede Juulsen, får fremover en ny rolle i mejeriselskabet, hvor han skal have ansvaret for tredjepartsproducenterne, Global Infant Milk Formula og leverandørkæden i Consumer International.

Økonom: Klogt at dansk landbrug søger mod Asien

"2015 bliver et år, som vi bare skal igennem"

Arla vil vinde kinesisk økomarked med billig mælk

Hun skal lære kineserne at spise ost

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også